KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Kopibog 1777, Nr. 7 af 23/1. — Collectanea VI, 252 og 253 a (Raadstuearkivet). — 3) „K jø­ benhavns Brandforsikring 1731-1911“ , 188-190 med de S. 426 nævnte Kilder. — 4) Finans- koll. Forestilling 1794 af 15/4. — I August Henning’s: „Genius der Zeit“, 480 flg., angives, a t der omkom m indst 160 Personer; af Staldpersonalet savnedes 11 Personer, og 2 var meget stæ rk t kvæstede; 30 af Tjenerskabet gik paa en Gang tillige med det Gulv, de stod paa, i Flammerne. — 5) Kgl. Resolutioner for Bygningskontoret 1794 af 3/12. — 6) Fogtmans Reskripter 1794, 413. — Sjæll. Tegn. 1794, Nr. 347 af 2/5. — 7) Zahlkassens Regnskab for 1794 under ITof- og Civiletaten, S. 190. — Regnskabet for Lygte- og Sprøjte- kassen 1794. — Bygningskontorets indgaaede Skriv. 1794, Nr. 769 af 1/ 9. — 8) J. H. Raw ert: Den store Ildebrand i København 1795, 167 flg. — 9) „Betragtninger over Kjø­ benhavns ulykkelige Ildebrand den 5., 6. og 7. Juni 1795“, 16 og 17. — 10) Magistratens Kopibog for 1794, S. 50, Nr. 141. — 11) Raadstue-Resolutionsprotokol for 1794, 223. — Magistratens Kopibog for 1794, S. 50, Nr. 141. — 12) Lygte- og Sprøjtekassens Regnskab for 1794. — 13) Indlæg til Kancelliets Skrivelse 1794, Nr. 5387 a af 29/n . — 14) C. Pon- toppidan: „Journal om Brand- og Vandvæsenets Sager“ 1796, 51 flg., der synes at være et ordret Uddrag af J. H. Raw ert: „Om B randanstalter og et ny t opfunden Sluknings­ middel“ , der er udgivet den 24. Februar 1795. — I sin „Jou rn al“, 45-47, fortæller C. Pon- toppidan, at Assessor von Alten under en Brand i Staden Orebro i 1760 fandt paa at give det almindelige Sprøjtevand en Tilsætning af opløst Alun og Vitriol, hvorved han fik Magt over Ilden, der truede hele den nordre Del af Byen; af det heldige Udfald følte Assessoren sig opmuntret til „at arbejde udi Ildslukningskunsten. Lians Ønske var at finde et Middel, som ved første Paasprøjtning ej alene slukkede Ilden i Øjeblikket, men havde endog den Virkning, a t det slukkede Sted blev befriet for ny Antændelse, og paa denne Maade kunde sætte Grænser for Ildens Udbredelse“ . „Den Blanding, som Asses­ soren har opfundet, opfylder det forønskede Øjemed i alle Dele. Den holder ej aleneste al Luft, som er Ildens Liv, ude, men forvandler sig igennem Ilden eller Heden til en stenagtig Skorpe, i hvilken ingen endnu forsøgt Grad af Hede formaar a t gøre nogen Sprække, hvorved da al Sikkerhed for ny Antændelse er opnaaet. Saasnart man ikkun besprøjter det antændte Sted, er Ilden slukket. Det første offentlige Forsøg ved Akens- lund den 6. Juni 1791 viser, at et i fuld Lue staaende Hus kan slukkes i en Tid af 8 M inutter med 40 Kander Blanding, da derimod 1500 Kander Vand ikke forslog med samme Sprøjte a t slukke et ligesaadant Hus. Dette Middel har altsaa det Fortrin, at man ikke behøver a t belæsse sig med store Oplag, som andre lignende Slukkemidler udfordrer, eller at bekoste store Sprøjter og med alt dette at være ganske uvirksom, indtil man har samlet en Mængde Folk sammen. Forgæves søger man nogen, der før Assessor von Aken har arbejdet efter samme Plan og opnaaet samme Øjemed. Hos de gamle Autorer finder man lige saa mange Misvisninger som Anvisninger“ . Forfatteren angiver sine Udtalelser om Slukningsmidlet som værende „det væsentlige af den Beskri­ velse, som Redaktøren til Ørebros Ugeblad har meddelt derom“ , vistnok i en paa svensk 623