KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

paa Grund af sin Skønhed hører til dem, Kirkegaarden med Understøt­ telse af Nationalmusæet har ladet restaurere og særlig holder sin Haand over. Endelig indeholdt „Adresseavisen“ den 4. April et Minde- og Takkedigt, som det synes fra en Plejedatter, der underskriver sig Lxxxxxx Bxxxxx. Brandemanns Enke Anna Sophia, født Andersen, døde, kun syv Maaneder efter sin Mand, den 21. Oktober 1803 og blev begravet den 26. Oktober fra Købmagergades daværende Nr. 102, der ogsaa havde været Brandmajorens Ejendom; hun blev jordet i samme Gravsted som Manden. Hendes Dødsanmeldelse var underskrevet af „C. E. sal. Wil- kens, født Brandemann“ , og om hendes Begravelse siges i „Nye Skilderie af K jøbenhavn“ (hvor den fejlagtig nævnes som sket den 25. Oktober), a t den var foregaaet med megen Højtidelighed. E t Ligfølge paa 30 Kare te r fulgte hende; i Gadedøren stod der posteret to Underofficerer af Brandkorpset i deres fulde Stadsuniform og med dragne Sværd. Efter Begravelsen blev hele Følget trak te re t hos Rau (det nuværende d ’Angle­ terre). Da Æg tepa rre t ingen Børn havde, synes Arvingerne a t have været Brandemanns Helsøster Cathrine Elisabeth, Smedemester Wilcken’s Enke, der fik alle Møbler og Effekter, og hans Halvsøster Cathrine Dor­ thea, gift med Johan Joachim Rehders. En Datter af Fru Wilcken, Susanne Sophie, Enke efter Silke- og Klædekræmmer Johan Jørgen Jessen, døde den 28. Februar 1853, og først derefter blev Skiftet efter Brandmajoren endelig afsluttet. Det var begyndt den 30. Marts 1803; Boet var overtaget af Skiftekommissionen den 13. Juli 1818 og afsluttet den 15. Jun i 1820; Skiftet blev genoptaget den 8. August 1854 og ende­ ligt a fslu tte t den 23. November 18557).

VIII. JOHAN ANDREAS K IRKERU P (1803—10) J o h a n A n d r e a s K i r k e r u p var født den 9. Juni 1749 i København, hvor hans Fader var Tømrermester, og det siges om hans Barndoms 555