KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

største Delen af Slottet, maa tte indskrænke sine Bestræbelser til a t søge a t redde Slotskirken og Thorvaldsens Museum, der begge laa i Vind­ retningen. Arbejdet va r imidlertid vanskeliggjort ved, a t Kobbertage t over Forbindelsesbygningen mellem S lo tte t og Kirken va r afbrudt, saa a t Brandmandskabe t paa Grund af Heden og Ildregnen i Tagetagen over Forbindelsesbygningen ikke kunde holde Stillingen dér. Hvis jeg ved en Sprængning kunde skaffe Luft over Porten (Kirkeløngangsporten), saa a t Ilden kunde bekæmpes nedefra, vilde der endnu være Haab om a t redde Slotskirken. Han turde dog ikke give Ordre til en saadan Spræng­ ning; men der vilde være meget vundet, hvis den lykkedes. Jeg erklærede da, a t jeg, efter den Besked, jeg havde faaet, følte, a t det va r min Pligt a t forsøge Sprængningen og bad ham drage Omsorg for, a t alt i Forb in ­ delsesbygningen værende Mandskab blev ka ld t ned. Medens dette stod paa, søgte jeg a t skaffe yderligere Assistance og var saa heldig a t træffe Sergent Jørgensen10), ansat ved samme Kompagni som jeg, og Sekond­ lø jtnan t af Ingeniørregimentet Seligmann11)“ . „Da Brandinspektøren derefter meddelte mig, a t nu va r Mandskabet i Sikkerhed, rykkede jeg frem med min lille Styrke medførende en Kasse med, saavid t jeg husker, 80 S tykker vaade Skydebomuldslegemer, nogle Zinkhylstre med tørre Legemer, en Æske med Kna ldkviksø lvhætter paa Brystet og et Pa r Ende r B ly traad samt Tændstikker. Vejen til Rumme t over Porten, selve Tagrummet, gik gennem Døren tilhøjre i Porten, naar man kommer fra Slotspladsen, gennem en lang Gang til en Trappe tæ t ved Slotskirken. Ved den øverste Ende af denne Trappe var der endnu mørkt, og vi gik, muligvis paa Grund af nogen Nervøsitet, til den gale Side — altsaa ind over Slotskirken. Heldigvis opdagede — saavid t jeg husker — Lø jtnan t Seligmann, hvor vi var, vi maa tte altsaa hanke op i Kassen paany og gaa tilbage gennem det mørke Rum og kom derfra ned i selve Tagetagen. Her laa Borde og Stole, Tømmer og Kob ­ berplader i den vildeste Uorden, Gnister regnede ned over hele Rumme t; men endnu va r der dog ikke Ild i Træværket. Vi kravlede saa frem til Rumme t over Porten, som vi troede var overdækket med en Hvælving af solidt Murværk, anbrag te Kassen med Skydebomuld midt over Po r ­ ten, lagde tør Skydebomuld ovenpaa, anbrag te en Knaldkviksølvhætte 442