KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

forhindre den første Sammenstimlen, er der vel næppe Udsigt til at faa dette uheldige Forhold forandret. Naar Sprøjterne, efter at Ilden er slukket, forlader Brandstedet, ledsages de sædvanlig lige til Stationerne af en stor Skare hujende og støjende Drenge, syngende den bekendte Strofe: ,,Hæng i, hæng i, hæng bare i“. Dette kan, om det maaske ikke tilsigtes, let opfattes som en Forhaanelse af Brandfolkene, der ikke bør tilstedes; det bidrager i høj Grad til hos Befolkningen at vedligeholde en skæv Forestilling om Brandvæsenet og dets Virksomhed; det vænner Folk til den Tanke, at hvor der er Sprøjter, der er Anledning til Sjov, og der er det tilladt at gøre Sjov, og endelig har i den seneste Tid denne Sjov og de dermed følgende Gadeoptøjer været den væsentligste Grund til, at Brandvæsenet ikke kunde faa et Lokale til en Brandstation, hvortil det i høj Grad trængte. Da der nu altid er en Del Politimandskab samlet, naar Sprøjterne forlader Brandstedet, skal jeg anmode om, at der maa blive gjort alvorlige Forsøg paa i Fremtiden at forhindre alle Gadeoptøjer og den Spektakel, som nu stadig ledsager Sprøjterne paa deres Vej fra Brandstedet til Vagtstationerne“ 49). Foranlediget af denne Skrivelse blev der udstedt en Dagsbefaling til Politibetjentene om at forhindre det Uvæsen, at Sprøjterne til og fra Brandstedet ,,ofte ledsages af Flokke af hujende og skrigende Drenge“, og det blev paalagt Betjentene, at de skulde anholde de Personer, der gjorde sig skyldige i dette Forhold, og indbringe dem til Politistationen. Det blev ogsaa paalagt den ved Brandstedet kommanderende Politi­ embedsmand at gøre, hvad der kunde gøres, for at forhindre slig Uorden50).

423