KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Lønningsspørgsmaalet voldte en Del Vanskeligheder; Lønsatserne maatte jævnlig revideres. Allerede i September 1872 forlangte Brand­ folkene ved Stationen i Lægeforeningens Boliger deres maanedlige Vederlag forhøjet, da de i modsat Fald ellers vilde opsige deres Stillinger; Magistraten gik med til Forhøjelsen. Endnu samme Aar indsendte samt­ lige Brandvæsenets Sprøjteførere og Menige et Andragende 0111 Løn­ forhøjelse; Brandinspektøren anbefalede Sagen; men desuagtet synes der'ikke at være kommet noget ud deraf31). I Maj 1873 ansøgte samtlige Sprøjteførere om Forhøjelse af deres Løn, og om at den maatte blive udbetalt maanedsvis; Schonheyder anbefalede Sagen under Henvisning til Forholdene paa Frederiksberg, og Magistraten vedtog at lade Sagen behandle under Drøftelsen af Bud­ gettet for 1874. Paa Budgettet for 1873 havde Borgerrepræsentationen iøvrigt vedtaget at udbetale Dyrtidstillæg til alle fast ansatte Funktio­ nærer (undtagen de i 1872 ansatte). For 1874 bevilgedes atter Dyrtids­ tillæg, men efter en noget anden Skala end Aaret før32). I November 1874 søgte de menige Brandfolk om Lønforbedring; Brandinspektøren mente ikke at kunne anbefale Ansøgningen, og den synes ikke at have foranlediget noget Svar fra Magistraten. I Maj 1875 gentog de derfor deres Ansøgning; de vilde have Lønsatserne ændret fra 1. Juli 1875, da de ellers vilde opsige deres Pladser fra denne Dato. Brandinspektøren foreslog nu en Forhøjelse af Mandskabets Lønninger paa 15 pCt., og det gik Magistraten ind paa33). Dette gunstige Resultat gav nu Mandskabet ved Stationen i Læge­ foreningens Boliger Blod paa Tanden. Idet det efterlignede det faste Mandskabs Taktik, forlangte de i Maj 1875 Maanedslønnen forhøjet og Vagtlokalerne forbedret, da det i modsat Fald opsagde Pladserne fra 1. Juli. Brandinspektøren fraraadede Magistraten at gaa ind paa For­ dringerne, og den besluttede at følge hans Raad. Brandinspektøren med­ delte, at enhver der ønskede at udtræde til 1. Juli, personlig maatte op­ sige sin Tjeneste hos ham, en Bestemmelse, om hvis Lovlighed Politi­ direktøren senere havde sine stærke Tvivl. Mandskabet synes heller ikke at have tillagt den nogen Betydning, for de Menige udeblev alle den 1. Juli fra Vagten, uden at det ses, at der var gaaet nogen Opsigelse 416