KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

der var sat ret lavt af Hensyn til Materiellets Alder; Taksationssummen havde været langt højere. Et Vidnesbyrd om, at det afgivne Mandskab havde gjort udmærket Fyldest, er det, at en Dagsbefaling for Hæren den 11. April 1864 frem­ hævede Sekondløjtnanterne Knudsen og Gram af Københavns Brand­ korps „for under Bombardementet af Sønderborg den 6. og 7. d. M. udvist Mod, Omsigt og Konduite“ og Sprøjteførerne Petersen og Bunch „for deres Ledelse af Sprøjterne og øvrige rosværdige Forhold“25). Personelle Forandringer i disse Aar fra 1860 til 1868 inden for Brand­ korpset var der ikke mange af. Da Generalmajor C. A. v. Schepelern efter Ansøgning fratraadte Stillingen som Københavns Kommandant i April 1865 og blev erstattet med Generalmajor J. P. A. F. Worishoffer, skete der i Følge de gældende Regler det samme Personskifte i Over­ kommandoen over Brandvæsenet; allerede i September 1867 fik Brand­ væsenet imidlertid atter en ny Øverstkommanderende, Souskomman- danten i København Oberst C. V. Wolle26). Brandmajor Balsløv blev i Maj 1865 udnævnt til Oberstløjtnant, og 1. Meddirektør Major Proms Død i August 1867 medførte en Del Avance­ menter: efter Brandmajorens Forslag og Brandkommissionens Indstil­ ling blev midt i Februar 1868 Major J. H. Duncker og Kaptajn C. A. Hall udnævnt til henholdsvis 1. og 2. Meddirektør, medens samtidig 3 Premier­ løjtnanter blevet forfremmet til Kaptajner og 5 Sekondløjtnanter til Premierløjtnanter27). Broernes Brandvæsen var i disse Aar Genstand for en gennemgribende Omorganisation. Den Kommission, der i Marts 1853 var nedsat for at drøfte Ændringen af Københavns Brandvæsen (se Side 326), havde jo afgivet sit Forslag i December 1857 (se Side 327). I sine Bemærkninger til dette Forslag i Maj 1858 (se Side 329) havde Brandkommissionen bl. a. udtalt sig om „Nødvendigheden af, at ogsaa Brandvæsenet i For­ stæderne omordnes, for at ikke disse, naar de foreslaaede Forandringer i Stadens Brandvæsen kan træde i Kraft, skal være udsat for Fare“. Denne Udtalelse foranledigede Justitsministeriet til i Februar 1859 at 366