KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

for Omgangen med Ild og Lys paa saadanne Steder. Brandkorpset skulde ved særlige „Inkvisitioner“ lade Værkstederne „hyppigt og til ubestemte Tider efterse“. Samtidig blev der tillige udstedt en Bekendtgørelse om Forsigtighed i Omgang med Ild og Lys i Almindelighed. Der blev ansat et Par af Brandkorpsets Officerer til at føre det særlige Tilsyn med Snedker- og Stolemagerværksteder; for dette Ekstraarbejde fik de to Officerer hver 300 Rdlr. om Aaret. Der blev anbragt flere Læggelser omkring hos Vognmændene i Byen, og Kørekarlene blev gjort mere inter­ esserede i Vandtilførslen, ved at Antallet af Ducører for de først frem­ mødte blev forhøjet fra 3 til 5, og ved at Kørekarlene fik 8 Sk. for hver Læggelse, der blev udtømt i Sprøjterne. Endelig blev der indført Tegn for Brandsvendene, med særlig Farve for hver af de 3 Roder; Formaalet hermed var at skabe et Middel til at holde den Del af Brandmand­ skabet, som ikke hørte til den mødepligtige Rode, borte fra Brand­ stedet30). I 1859 blev for første Gang Vandet fra de nye Trykvandsledninger anvendt ved en Ildebrand, Lørdag den 3. September om Morgenen, i Ejendommen Møntergade Nr. 44 (nu Nr. 9). Brandmajoren indberettede, at ved Branden, der kun varede i tre Kvarter, var de nye Vandledninger taget i Brug, og han havde faaet det Indtryk, at man for Fremtiden ikke vilde faa Brug for Vandslufferne. Han indstillede derfor, at Slulferne foreløbig blev fritaget for at møde ved Ildebrand31). Brandmajoren havde forøvrigt kort i Forvejen ladet foretage nogle Forsøg med at overstryge Træværk med Vandglas. Han meddelte Brand­ kommissionen, at Resultatet af Forsøgene havde været, at selv om en saadan Overstrygning ikke kunde gøre Træet uantændeligt, kunde den dog forhale Antændelsesøjeblikket i længere Tid. Han foreslog derfor, at det gældende Paabud om Gibsning af Trækonstruktionerne paa Træbe­ arbejdningsværksteder blev afløst af et Paalæg om Overstrygning med Vandglas32). Disse Forsøg nævnes for at give en Forestilling om, paa hvor mange Fronter man førte Kampen mod den store Brandhyppighed. Blandt Aarsagerne til de mange Brande maa nævnes den stadig stigende Anvendelse af Dampkraft i Industrivirksomhederne. Dette gjaldt ogsaa de mange Møllebrande. Man havde jo i 1847 fra 342