KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

samlet og fik Sprøjterne i Gang. Man var nemlig dér henvist til Hjælpen fra Brandvæsenets øvrige Sprøjter med det derved ansatte Mandskab, Haandværkere, der boede spredt over hele Byen eller endog var paa Arbejde uden for Staden. Hertil kom Forholdene med Portsprøjterne, der paa Grund af Portenes Nedrivning midlertidigt var anbragt paa Kaser­ nerne (Østerports Sprøjte paa Kronprinsessegadens Kaserne, Amager­ ports paa Wildersgadens Kaserne og Nørreports paa Sølvgadens Kaserne). Kommissionen havde netop den 2. Juli faaet Meddelelse om, at Nørre­ ports Sprøjte paa Grund af Mandskabets Reduktion ikke længer vilde blive fremført til Ildebrande, og noget lignende kunde ventes for de to andre Portsprøjters Vedkommende; men selvom dette ikke blev Tilfældet, kunde Kasernemandskabet, der først skulde vækkes og paaklædes, dog ikke sidestilles med Vagtmandskabet, der altid var parat til øjeblikkelig Udrykning. „Kjøbenhavns Brandforsikring“ fik tilstillet en Afskrift af Brand­ kommissionens Skrivelse, og Selskabet udtalte selv til Justitsministeriet, at man betragtede Militærets Optræden som ulovlig, da man mente, at enhver Forandring i Brandordningen kun kunde ske ved Lov. Midt i August meddelte Ministeriet, at man efter nogle Forhandlinger havde faaet følgende Ordning: Vesterports Vagtsprøjte skulde transpor­ teres af Trænkuske fra den „i Nærheden af Porten beliggende militære Manege“, og den Underofficer, der var kommanderet til Vesterbro, skulde tillige med en Gefrejter forblive om Natten i Vagtbygningen. Nørreports Sprøjte skulde som hidtil staa paa Sølvgadens Kaserne og betjenes af Folk fra Kasernens Brandvagt. Slotsholmens Vagtsprøjte skulde frem­ føres dels af Mandskab fra selve Vagten, dels af Mandskab fra Gammel­ holms Vagt, som i paakommende Tilfælde skulde afgives til Slotsholms­ vagten. Østerports og Amagerports Sprøjter, som var flyttet til hen­ holdsvis Husarkasernen i Toldbodgade og Artillerikasernen i Strandgade, skulde betjenes af Mandskab fra de respektive Kasernevagter. Brandkommissionen vilde ikke anerkende denne Ordning som lige saa god som den, der var fastsat i Brandordningen. Den kunde dog gaa med til, at disse Foranstaltninger blev staaende rent interimistisk, indtil den lorestaaende Ændring i Brand- og Vandvæsenet var fuldbyrdet, men 338