KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

det vistnok anses for meget ønskeligt, at der oprettes Brandvagter paa flere Punkter i Byen“ . Den nye Vandforsyning, som her omtales i Betænkningen, var en af de gavnlige Følger af den Kolera, der i Sommeren 1853 havde hærget København. Myndighederne havde faaet Øjnene op for, at Staden trængte til en forbedret Vandforsyning i Stedet for den gamle sundheds­ farlige, der hentede sit Vand fra Søerne. Et nyt Vandværk stod færdigt i 1859, og fra de artesiske Boringer langs Harrestrup Aa strømmede Vandet i store Mængder til den oprensede og inddæmmede Damhussø og derfra til St. Jørgens Sø og Filtrerbassinerne, hvorfra Pumpestationen ved Vestre Farimagsvej drev det op i alle Etager i Byens Huse18). Det var blevet foreslaaet, at der blev indrettet en Brandtelegraf; herom mente „Kommissionen ikke, at et sligt Telegrafsystem for Tiden behøves for Brandvæsenets Skyld, men at der muligt i en kommende Tid kan være Anledning til at indrette et saadant og da at sætte det i Forbindelse med et i Stadens Indre i andre Øjemed navnlig med Hen­ syn til Politivæsenet oprettende Telegrafsystem“. Kommissionen foreslog, at der foruden den Brandvagt, der allerede var etableret hos Brandmajoren, blev oprettet fire nye Vagter, en større i Nikolaj Taarn og tre mindre, nemlig ved Depothuset i Gothersgade, i St. Annæ vestre Kvarter og paa Kristianshavn, de to sidste saa nær de dér paatænkte Politistationer som muligt. Brandmajoren burde have Bemyndigelse til at engagere det nødvendige Mandskab til Vagterne, nemlig tre Afløsninger, hver paa 1 Brandmester, 2 Straalemestre og 24 Brandsvende, og der burde ansættes en inspicerende Officer med en aarlig Løn af 800 Rdlr. Angaaende Lønningerne til selve Vagtpersonalet foreslog man, at de blev sat til 2 Rdlr. for en Brandmester, 1 Rdlr. 3 Mk. for en Straalemester og 1 Rdlr. for en Brandsvend, alt pr. Vagtdag. Endelig foreslog Kommissionen, at der skete en Ændring i Signale­ ringen af Ildebrand, naar de faste Vagter efter den nye Vandforsynings Fuldførelse var blevet oprettet, og naar Omordningen af Københavns Politi havde fundet Sted. Signaleringen skulde da kun ske ved Flag og Lygter, indtil den Brandofficer, der var kommet til Stede ved Ilde­ branden, havde truffet nærmere Afgørelse. Meldingen til Københavns 328

Made with