KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

færdet Medlem af Brandkorpset, der paa Taget af det Larsen’ske Forhus pludselig saa sig omringet af Luer, saa forstod man ikke at bruge Ma­ skinen; efter at man havde kludret en halv Time med den, maatte den stakkels Mand endelig springe ned fra 4. Etage og slog sig fordærvet paa Hjulet af en Karre, saa at han døde deraf i Gaar Formiddag“. Bladet henstillede til Justitsministeriet og Indenrigsministeriet og til Kommunal- og Assurancebestyrelserne, at de dog en Gang vilde tage sig af Københavns forældede og slette Brandvæsen, og tilføjede, at det ikke var Brandvæsenets Skyld, at Ulykken ikke blev meget større. Bladet be­ brejdede ikke de enkelte Medlemmer af Korpset nogen Pligtforsømmelse og tvivlede ikke om, „at smukke Eksempler paa Udholdenhed, Dristig­ hed og Selvopofrelse ved den Lejlighed som ved mange andre er givne af Medlemmer af Brandkorpset“. Det, Bladet klagede over, var Indret­ ningens Ufuldstændighed og hele Organisationens Siethed, der medførte „et uhyre Spild af Kræfter“, og at den enkeltes Anstrengelser til Dels var forgæves. Det, „Fædrelandet“ forlangte, var „et lille, fast, vel lønnet og vel ledet Korps paa højst et halvt Hundrede Mand, der befinder sig paa et Sted, hvortil øjeblikkelig Underretning bringes ved Telegrafer, færdigt til Udrykning med alle fornødne Redskaber i komplet Stand“ ; det nuværende store Korps kunde da bevares som Reserve i alvorligere Tilfælde8). „Fædrelandet“ havde her fremsat et forstandigt Program, i Virkelig­ heden den eneste Vej frem; men det varede endnu adskillige Aar, inden disse Tanker blev realiseret. En Ildsvaade i en nyopført Gaard paa Østergade (Nr. 13) gav „Dag­ bladet“ Lejlighed til et Angreb paa Brandvæsenet. Branden opstod den 9. Marts 1857 tidligt om Morgenen hos en Litograf Werner, der boede paa 3. Sal. Derfra bredte Ilden sig med rivende Hastighed, saa „den hele store Bygning i meget kort Tid var som indhyllet i Flammer; Beboerne maatte flygte i største LIast uden engang at kunne medtage de nødven­ digste Klædningsstykker“. Hos Litografen blev intet reddet; paa 2. Sal fik Prokurator J. E. Damkier med stor Møje frelst sine Papirer og Doku­ menter, medens Grosserer Philipsens Manufakturlagre i Resten af denne Etage gik op i Luer. Bedre gik det ikke de underliggende Etager. 1. Sal 320