KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

til en anden kommer med Nøglen til Sprøjtehuset; omsider er det den rette Nøgle; og omsider giver den gamle rustne Fjeder efter; Porten aabnes; man venter til de øvrige kommer; de kommer; man faar endelig den tunge Sprøjte ud paa Gaden, og først nu er man saavidt, at de sorte Brandfolk spænder sig selv foran Sprøjten og trækker den til Ildebrands- stedet“. De sorte Brandfolks Uniformer var upraktiske; de lange, sorte Lærredskitler kunde let fænge, og ogsaa de store, klodsede, vandsugende Filthatte var uhensigtsmæssige. Berlinerbrandfolkene derimod bar Trøje og Benklæder af blaat Klæde, Læderhjælm og om Livet en Gjord med Jernkrog og -ring, samt en lille Økse i Læderfoderal3). I 1855 gav en Brand Anledning til fornyet Kritik. Den 6. September om Morgenen nedbrændte en grundmuret 5-Etages Garveribygning i Messersehmidts Garveri paa Vesterbro Nr. 18 (nu Vesterbrogade Nr. 36 og GI. Kongevej Nr. 25). Dagen efter og den 9. September fandt Redaktør C. St. A. Bille Anledning til i „Dagbladet“ at rette nogle kraftige Angreb paa Brandvæsenet; han udtalte bl. a., at „det viste sig atter ved denne Lejlighed, at vort „raske“ Brandvæsen i høj Grad trænger til en Re­ organisation“, og „at de staaende Talemaader om „vort ufortrødne“ og „vort raske“ o. s. v. Brandkorps kun er et rent Mundsvejr“. Vicebrand- major Balsløv søgte i „Flyveposten“ under Mærket „x—x “ i to mindre Indlæg efter bedste Evne at forsvare Brandkorpset6). Et Vidnesbyrd om, at Kritiken var rettet mod Brandvæsenets Organi­ sation og ikke mod Brandkorpsets Medlemmers personlige Optræden, blev afgivet Aaret efter. Natten mellem den 8. og 9. Oktober 1856 ned­ brændte Bagermester Marstrand s Bageri og Dampmølle i Silkegade Nr.45 (nu Nr. 13). Under Slukningsarbejdet maa Brandmajor Kerrn og hans Adjutant have paadraget sig nogle lettere Kvæstelser, for den 11. Ok­ tober skrev Direktionen for „Det kgl. octr. Brandassurance Compagni for Varer og Effekter“ til Kerrn, at den opfyldte en kær Pligt ved at be­ vidne ham og derigennem samtlige Brandofficerer Selskabets „skøn­ somme Tak for Korpsets ved denne, som i alle lignende foregaaende Lejligheder, udviste udmærkede Dygtighed og uforfærdede Iver, idet vi derhos udtaler det Haab, at de Kontusioner, som De og Deres Adjutant Hr. Løjtnant Brion ved denne Lejlighed har faaet, ikke maa have videre 318