KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

T I E N D E A F S N I T

K R I T I K F Ø R E R T I L O P R E T T E L S E A F F A S T E B R A N D V A G T E R

F ra omkring 1850 begyndte en stadig skarpere Kritik af Brand­ væsenet at komme til Orde; især vendte Kritiken sig mod det kolos­ sale Apparat, der blev sat i Gang, hver Gang der blev alarmeret til Ildebrand. I Begyndelsen af 1850 var der i „Flyveposten“ fremkommet nogle ret stærke Angreb paa Organisationen af Brandvæsenet. Det hed heri, at „der er her i København en nedarvet Beundring for denne besynderlige Hærskare, som, naar Vægteren piber, eller Klokken klemter, uden Uni­ form, uden de Enkeltes Bekendtskab med hverandre og uden nogen streng Forpligtelse til inden en vis Tids Forløb at staa rede til Tjeneste paa Farens Sted strømmer ud fra alle Kanter af Byen og i forvirret Sammenblanding med de løbende Nysgerrige iler i forskellige Retninger til alle dens Hjørner for derfra igen at drage til Brandstedet og afgive en i Forhold til den sammenlarmede Masses Størrelse meget ringe Af­ deling til Ildens Slukning“. Bladet mente, at der ikke i „vor gode Fædrenestad er nogen saa for­ ældet, uhensigtsmæssigt ordnet og mangelfuld offentlig Indretning som netop Brandkorpset. Efter vor Mening er dets Organisation aldeles mod­ stridende dets Hensigt“. Ganske vist maatte det indrømmes, „at Brandkorpsets Mandskab, naar det ved en Ildebrand er kommet til Virksomhed, viser stor Raskhed og Dygtighed, saa at det i Almindelighed lykkes det at hindre Ilden fra