KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

hver Port, og denne Vagt skulde lukke dem, der ønskede det, ud eller ind af Laagen i Stedet for gennem Porten. En 10-Mands Rode af hver Fane (Borgervæbningskompagni) skulde efter Tu r møde ved B rand ­ stedet med deres Yaaben; kun den, der udeblev for a t redde sit eget Gods, va r undskyld t, ellers medførte Udeblivelse alvorlig Straf. Stads- haup tmanden , Kap tajnerne , Lø jtnan terne , Fændrikkerne og de andre Officerer ved Borgervæbningen havde straks, naa r Klokkerne klemtede, a t begive sig til Brandstede t og besætte de tilstødende Gader og S træ ­ der, saa a t fattige Folk ikke skulde blive berøvet deres Gods og Formue af „slemme, tyvagtige og forhærdede Mennesker“ , men kunde faa deres Ejendele b rag t hen til hæderlige Medmennesker. Ingen andre maa tte faa Adgang til Brandstede t end de, der skulde slukke eller redde, og dem skulde S tadshaup tmanden og de andre Borgerofficerer sammen med Brandmestrene opmun tre og hjælpe med Raad og Daad, „a t alting ordentlig uden Konfusion kan tilgaa, saa a t den ene den anden ingen Forhindring eller Skade gør“ . Sluknings- og Redn ingsmandskabet maa tte ikke forlade Brandstedet, før Ilden var slukket. Stadens Kæmner, Officerer, Rode- og Brandmestre skulde sørge for, a t Kar, Sprøjter, Stiger, Brandhager „og alt andet, som til Ildens Læ­ skelse (Slukning) behøves“, blev ført frem i god Tid; Yagtskriveren skulde møde paa Raadhuset, lukke op og udlevere de der opbevarede Læder­ spande og lignende til Byens Tjenere og Svende, der skulde bære dem til Brandstedet. Materiellet, der havde hjemme ved Kirkerne, skulde ogsaa udleveres efter nærmere Ordre fra Officerer eller Brandmestre, ligesom Lavenes Oldermænd skulde begive sig til de respektive Lavs­ huse for eventuelt a t udlevere de der anbrag te Læderspande. Efter Officerernes og Brandmestrenes Skøn blev først Slukningsmidlerne hos Naboerne, paa Raadhuse t og i nærmeste Kirke og Lavshus tage t i Brug; fik Ilden større Omfang, tyede man til Brandredskaberne fra de andre Kirker og Lavshuse. Rodemestrene og Byens Tjenere skulde passe paa, „a t Læderspande, Økser, Haandsprø jter og deslige (ihvem de og tilhører) ej bortstjæles, sønderskæres og fordærves“ . Efter Ildens Slukning skulde de i Forening med Kæmneren „med Flid lade sammensanke“ og sørge for, a t alt blev b rag t tilbage, hvor det hørte hjemme. 14