KøbenhavnsBrandvæsensHistorie
geseller og Oldermænd var uvillige til a t hjælpe til paa Brandsessionen med a t udtage Haandværkssvende til Brandkorpset. Brand- og Vand kommissionen klagede derover, hvorfor Kancelliet i Marts 1802 meddelte Kommissionen og Københavns Magistrat, a t „naar Lavenes Oldgeseller viser Uvillighed i a t assistere Brandmønstringssessionen ved Svendenes Ansættelse til Brandtjeneste, eller Brandmønstringssessionen har tilsagt Lavenes Oldermænd eller andre til Møder, og disse udebliver, maa Kom missionen efter derom gjort Anmeldelse fra bemeldte Session diktere den skyldige en Mulkt fra 2 Mark til 4 Rd lr.“93). Ved Brandordningen 1799 stadfæstedes den Frihed, der i 1733 (se Side 151 Hg-) var givet Værkgesellerne ved Brandkorpset: at de som Fri- mestre — men uden Svende — maa tte ernære sig af det Haandværk, de havde lært. I Juli 1802 blev deres Privilegier yderligere udvidet; efter a t Værkgesellerne havde ansøgt derom, og Magistraten og Brand- og Vandkommissionen havde ud ta lt sig om Sagen, blev det tilladt, a t de maa tte „holde hver en Svend til sin Professions Drift“94). For Brandofficerernes Uniformer var der blevet givet Regler i B rand ordningen af 1799 (se Side 211). Officererne var dog ,ikke helt tilfreds med deres Udseende, naar de var i Uniform uden for Tjenesten; deres Uniform var ikke „fin“ nok. I 1803 indsendte samtlige Brandofficerer derfor gennem Generalitets- og Kommissariatskollegiet en Ansøgning til Kongen, om de „til Stads- uniform maa tte bære hvid Kjole med sort Fløjlskrave, Opslag og R a batter, hvid Vest og Benklæder og Kjolen besat med Guldtresser om Krave, Opslag, Raba tte r og Knaphuller, samt en hvid Hattefjer med gul Top, og til Dagliguniform en lysegraa Kjole med sort Krave, Opslag og Raba tter, hvid Vest og blaa Pantelons, Kjolen besat med Guldtresser om Kraven, Raba tte r og Opslag samt en lige Hattefjer som til Stads uniformen, alt efter indsendte Tegninger“ . Den 1. Juli bevilgede Kongen Ansøgningen, „dog med den Undtagelse, a t den foreslaaede Guldbesæt ning paa Krave, Opslag og Raba tte r bortfalder“95). Af Personaleændringer i disse Aar kan nævnes, a t Kaptajnerne An dreas Kirkerup og Andreas Sihm i Februar 1801 blev udnævnt til hen holdsvis 1. og 2. Meddirektør. En tragisk Skæbne ramte Brandmajor 245
Made with FlippingBook