KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

nødne Antal Vandkar, og der skulde anbringes „Vandposter uden Por­ tene paa saadanne Steder, som dertil maa tte agtes bekvemme“ . Det skulde være „Beboerne selv indbyrdes tilladt a t vælge en Mand paa hver Bro til a t føre den øverste Kommando ved Ildsvaade, indtil de københavnske Brandofficianter kunde indfinde sig for a t overtage denne Kommando“ . Der skulde ansættes to Politibetjente, „imellem hvem Politiopsynet paa Vester-, Nørre- og Østerbro bliver a t dele, og hvilke, med lige Løn som de københavnske, ogsaa der paa Stedet har at opfylde lige Pligter, saavel ved Ildebrand som i andre Tilfælde, i Forening med de paa hver Bro ansatte og dem nærmere underordnede Opsigtsbetjente“ . Til disse Politibetjentes Lønninger skulde der bevilges 200 Rdlr. aarlig af „Landets almindelig Brandforsikrings Kasse“ ; Resten skulde udredes af Politikassen90). I 1805 blev Spørgsmaalet om Broernes Brandvæsen a tte r tage t op under de mange Overvejelser og Bestemmelser angaaende Stadens Brandvæsen. I September 1805 spurgte Kancelliet, hvormeget Brand- og Vand­ kommissionen mente aarligt at kunne afbetale — foruden Renter — paa de 1719 Rdlr., der vilde være nødvendige til Forbedring af Broernes Brandvæsen. Kommissionen foreslog et aarligt Afdrag paa 300 Rdlr., tilvejebragt ved, a t der i 6 Aar blev paalignet Grundejerne en aarlig Afgift paa 3 Sk. af hver 100 Rdlr. Assurancesum. Under disse Forud ­ sætninger blev de 1719 Rdlr. bevilget som Laan (4 pCt. Rente aarlig) af den kongelige Kasse i November. I Juli 1806 blev det fastsat, a t de 1719 Rdlr. skulde lignes paa Forstædernes Gaarde og Huse i Forhold til deres Assurancesum, hvorfor alle ikke assurerede Bygninger skulde takseres for a t kunne deltage i Afgiften; Reglerne for Pengenes Opkræv­ ning skulde være som de, der gjaldt i Staden; Husejerne fik Lov at søge Regres hos Lejerne efter Overenskomst91). I 1803 gav Regeringen en Bestemmelse, der skulde give Anledning til aarelange Rivninger mellem Brandkorpset og det borgerlige Militær. Brand- og Vandkommissionen havde i Jun i 1803 anmodet Kancelliet om, a t det ved en Resolution udtrykkeligt blev tilladt de Folk, som oi* 243