KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Fyrtø j med Tilbehør, paa det a t Lampen straks kan tændes, om den ved et Tilfælde udslukkedes. Skulde nogen Brøstfældighed enten paa Flag, Lygter eller iøvrigt blive til, ha r de ufortøvet hertil a t anmelde, paa det a t sligt kan blive is tand sa t“ . Der blev givet udførlige Regler for Ringen med Vagtklokken, og Taarnvæg terne skulde iøvrigt re tte sig efter Politimesteren eller B rand ­ majoren ; de ma a tte ikke forlade Tjenesten, førend efter 8 Dages fore- gaaende lovlig Opsigelse til Væg terinspektøren52). Ko rt efter den nye Brandordnings Ik ra fttræden 1801 blev General­ major Peymann den 23. Marts „formedelst andre Embedsforretninger under nuværende Omstændigheder“ fritaget for Overkommandoen indtil videre; den blev i Stedet overdraget til Overpræsident Urne med Assi­ stance af Major Christopher Stockfleth. Denne Overdragelse blev dog kun af kort Varighed; allerede den 30. April overtog Peymann igen Ledelsen53). Grunden til denne midlertidige Ænd ring i Overkommandoen var, a t Englands Flaade i Marts 1801 nærmede sig Danmarks Hovedstad for med Magt a t tvinge Lande t til a t træde ud af det væbnede Neu tra lite ts ­ forbund. Som Københavns Kommandan t fik Peymann derfor nok a t tage Vare paa, uden a t han ogsaa behøvede a t bekymre sig om B rand ­ væsenets Sager. Den engelske Flaades Tilsynekomst i de danske F a r ­ vande skabte s tærk t Røre i Hovedstaden og fik vigtige Følger ogsaa for Stadens Brandvæsen. Allerede den 23. Marts bad Kancelliet Brand- og Vandkommissionen sørge for „de overordentlige Anstalter, dem Øjeblikket synes a t fordre, til a t alt under Brandvæsenet henhørende bestandig holdes i Beredskab for a t kunne i paakommende Tilfælde uopholdelig og med vedbørlig Orden beny tte s“ 54). Tre Dage senere skrev Kancelliet til Finanskollegiet, a t „Omstændig­ hederne udfordrer, a t hvad der endnu ved Brandvæsenet her i Staden maa tte mangle, snarest muligt anskaffes og istandsæ ttes“ ; derfor anmo ­ dede Kancelliet om a t faa de fornødne Beløb anvist. Re su lta te t af denne Henvendelse blev efter nogen Korrespondance, a t der den 31. Marts 226