KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

det. Tømmermænd, Yognmænd og Dragere skulde „pligtig være a t føre dem til de Steder, som Ild op tænd t er, og med Vands Tilførsel hjælpe og redde, som det sig bø r“ . To Gange aarlig, ved Mikkelsdag, „naar Mandtallet er skrevet“ , og ved Paaske, „naar Folk er forandret og fly tte t“ , skulde Rodemestrene „bese og optegne udi hvert Rodemaal alle ulovlige Fy rs tede r“ og derpaa give Magistraten „klare Registre“ derover; „hvilken Rodemester det forsømmer, bøde for hver Skorsten“ , hvorover der blev klaget, 1 Daler. Paa de samme to Tider af Aaret skulde Rodemestrene paaminde Borger­ skabet i hve rt Rodemaal „deres Brønde a t holde vedlige, som det sig bø r“ . Om Sommeren, naa r der va r „stor Brynde og Hede“ , skulde Rode­ mestrene tilholde alle dem, som havde Brønde i deres Gaarde, a t „de enten skriver paa Porte eller Døre, hvor Brønde er, eller lader Kende­ mærke for deres Po rt eller Døre udhænge, paa det man kan se og vide, hvor Brønde er“ . De, som ikke havde Brønde, skulde have „Vand udi hele og halve Tønder for deres Døre standendes, eftersom af gammel Tid sædvanligt har væ re t“ . Ved natlige Ildebrande skulde der udhænges Lygter. Hvor Ildebrand om Na tte tide paakommer, — hedder det som Begrundelse — blev der forsamlet „allehaande gemene Folk og løst Selskab“ , som mere var til­ bøjelige til „a t gøre Skade og forkomme bedrøvede Folks Gods end til a t redde og Ildfare a t afstille“ ; ja, man maa tte endog befrygte „Fo r ­ ræderi og anden Ulejlighed“ ; sligt burde „her saavel som i andre vel- forordnede Stæder a t tages udi Ag t“ , og Rodemestrene i hve rt Rode­ maal derfor tilsige dem, som boede i Hjørnehusene, „a t de udhænger over Gaderne Lygter med tænd te Lys udi, a t Folk maa ses og kendes, som vanker frem og tilbage, naa r saadan ulykkelig Ildfare op tænd t er, paa hvilke Tider Vagtmesteren i lige Maade efter hans Instruks skal lade have Tilsyn paa Volden og hos Portvægterne, saavel som ved Ilden, a t Skade, Fare og Ulykke, saa meget muligt er, maa afstilles og fore­ kommes“ 11). Ved samme Tid, som Rodemestrene fik Regler for deres Bestilling, synes København a t have faaet sin første større Sprøjte. Der vil derfor være Anledning til kort a t opridse dette Slukningsmiddels Historie12). 6