KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Akenske Slukningsmiddel, som over et andet af samme Art, fo rmodent­ lig det Nyestrømske. Ved første Prøve beholdt det Akenske Fortrinet, endskønt de begge opførte Huse blev lagt i Aske. Men ved et gentaget Forsøg over det ande t Slukkemiddel, viste dette den herligste Virkning, da det i fuld Lue staaende Hus i en Tid af 5 å 6 Minutter blev reddet, eller Ilden i samme slukket, uag te t de tynde Bræddevægge va r saa svage, a t Luen i saa kort en Tid var i S tand til a t bryde igennem, hvilket vel ikke va r muligt i et ordentligt Hus. Havde man med det Akenske gentaget lige saa omhyggeligt Forsøg, vilde det uden Tvivl have vist bedre Virkning, naa r man vil slutte efter den første.“ Værdien af Forsøgene ha r dog ikke været stor, hvad Fortælleren ogsaa anfører: „Det er kun Skade, a t Personen ikke vidste metodisk a t fore­ tage sine Prøver; thi det er uafgjort, om ikke blot Vand havde ud r e t t e t det samme, hvilket nogle paastod .“ Noget Bevis var der ved Prøven heller ikke ført for, a t Vædsken som paa s taae t „ikke alene slukker Ilden, men befrier endog . . . . for Antændelse“ . Trods alt anbefalede Pontoppi- dan dog „Brandforsikringskompagniet“ nøjere a t lade Vædskens Sluk­ ningsevne undersøge; hertil behøvede man ikke fremmed Hjælp, da de anvend te Ingredienser og indbyrdes Forhold i Blandingen va r nøje kend t14). Man nærede saaledes stor Tillid til Brandkorpset og dets Sluknings­ midler trods Katastrofen med Kristiansborg Slot. Denne tilskrev man Aarsager, der v a r Brandvæsenet ganske uvedkommende: Slottets kolos­ sale Størrelse, navnlig i Højden, de store Oplag af Træ og den mægtige Trækonstruk tion i selve Slottet. Man mente, a t Brandvæsenet ved Branden i 1794 havde været stillet over for en Opgave, der va r uløselig for det, og stolede paa, a t det tilfredsstillende vilde kunne løse enhver anden Opgave, der kunde være Tale om a t stille det i København. Ligesom ved Slotsbranden sporedes der derfor heller ikke nogen Æ n g ­ stelse hos Byens Indvaanere, da det Fredagen den 5. Jun i 1795 Kl. ca. 3 om Eftermiddagen rygtedes i Byen, at der var udb rud t Ild i den saa- kaldte „Dellehave“ paa Gammelholm, Opbevaringsplads for Flaadens Tømmermaterialer og store Forraad af Brændsel, omgivet af ny tjærede Skure og Plankeværker, et Sted, hvor kun faa Mennesker færdedes. Om 198