KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

hvor Ilden var, skulde skaffe Vand, saaledes a t de, der havde Brønde, blot skulde vedblive a t hejse Vand op, medens Resten skulde trille deres Ølkar ud til Fyldning og hjælpe til med a t lange Spande til og fra B rand ­ stedet. Oldermanden for Vognmændene ilede rund t for a t tilsige alle Lavets Medlemmer til a t møde for a t køre Vand. Alle de øvrige mand ­ lige Borgere skulde bevæbnede samles, en Del af dem paa det Torv, der laa nærmest ved Brandstede t; Resten skulde skynde sig til Portene og Voldene for at afværge alskens Fare, hvis Ilden muligvis skulde vise sig a t være paasat, maaske af udenlandske Mordbrændere eller lignende Kumpaner, af hvem man kunde ven te sig alt. Kvinder og Børn va r der ingen Brug for paa Brandstede t; de havde a t holde sig borte eller tage Skade for Hjemgæld, hvis de i Forvirringen blev tr ak te r e t med Hug eller Slag; Kvindernes naturlige Plads var ved H jemmet, saa de kunde passe paa Børnene og i Tide bære ud af Huset, hvad der kunde reddes, hvis Ilden nærmede sig. Tidens Hjælpeløshed og Rædsel lyser ud af Lovbestemmelserne, der giver e t uhyggeligt levende Billede af den Lovløshed, de skulde bekæmpe. Om hvilken heftig Uro, Uklarhed, Pan ik vidner ikke Bestemmelsen om Dødsstraf for den, der begyndte a t rive ned med sin Brandhage uden først at være ra ade t dertil af dem, der havde Forstand paa Tingene! Og hvilken vanv ittig Angst for Ildens frygtelige Magt aabenbarer sig ikke i Krave t om, ^ t den eller de, der ved Uforsigtighed havde for- aarsaget Branden, straks uden Naade skulde kastes ind i Ilden! Man forstaar, a t Regeringen øg Byens Myndigheder ønskede a t faa B rand ­ faren indskrænket til det mindst mulige ved at faa afskaffet Fjælegav­ lene, Luernes Udfaldsporte mod Nabohusene, og ved a t faa indført, a t der blev lagt Indskud af Ler mellem alle S tokværk8). Ogsaa mange af Skorstenene, Ildstederne og Smedenes Esser var brandfarlige, og der blev ført en stadig Kamp mod disse „ulovlige“ Ildsteder. Den 29. Jun i 1597 blev det paabud t af Regeringen, a t der skulde føres Tilsyn med Skorstene og Ildsteder, fordi „der paa nogen Tid lang sig har begivet her udi Vor Købstad København stor Ulykke og Skade formedelst uforvarendes Ildeb rand“ ; det var a t „befryg te“ , hedder det, „a t dersom Vi ikke lader have godt Agt og Tilsyn, hvorledes a t Bor­ 4