KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

a t have forgrebet sig paa en Søofficer, Lø jtnan t Runge, der kommanderede Hjæ lpemandskabet fra Holmen. Hans Hansen havde i Mørket ikke set, a t han havde en Lø jtnan t for sig, og da Runge gav knubbede Ord som Svar paa Brandmandens Forsøg paa a t tvinge ham til a t arbejde ved Sprøjten, var det kommet til Slagsmaal imellem dem. Hans Hansen blev ved Hof- og S tadsretten idømt Rasphusarbejde i 6 Maaneder. Sagen gik videre til Højesteret, der nedsatte Straffen til det halve. Hans Hansen indsendte imidlertid en Benaadningsansøgning, der anbefaledes af

Sølvskilt til Trommeremmene, skænket af „Capilaein P. P. Nygaard Anno 1757.“ Indskriften lyder: „Min Tromme skræksom er især ved Ildebrand Men Sprøyten nest Guds Hielp Den Ild udslucke kand.“ (Dansk Folkemuseum). Brand- og Vandkommissionen med den Motivering, a t Brandmandens Forseelse udelukkende maa tte skyldes overdreven Nidkærhed og Ube­ tænksomhed og var blevet straffet nok med de 5 Fjerdingaars Vare­ tægtsarrest, der var overgaaet ham. Efter Justitiarius’ Indstilling blev Straffen nedsat til 14 Dages Vand og Brød34). At man trods denne Retssags afskrækkende Eksempel stadig har b eny tte t temmelig kraftige Fremgangsmaader for a t skaffe Hjælp ved Slukningsarbejderne, fremgaar af en Skrivelse fra Stadshauptmanden til S tadskap tajnerne 1791; heri bringes det nemlig i Erindring, at det ikke var tilladt a t presse nogen ved Hug eller Slag til at pumpe enten ved Sprøjterne eller Vandpostene; men ligesom for at mildne paa Be- 181