KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

hid. Desuden burde de være med til a t paase, a t alle Brandfolkene ved S lukningsarbejdet gjorde, hvad de kunde; fand t de nogen Fejl, skulde de sørge for a t faa den re tte t. Der burde gives Politimesteren, S tadshaup tmanden , Brandd irektøren og Overbrandofiicererne Ordre til hver for sig a t afgive Betænkning om, med hvilke Midler man kunde opmuntre Brandfolkene til større Iver i deres Gerning. Alle Indvaanerne skulde i Tilfælde af Ildebrand sætte Lys i deres Vinduer, „naar Ilden er om Na tte tide r“ , og vandfy ld te Kar udenfor deres Døre. Politibetjentene skulde derfor fordele sig i de nærmeste Gader „for a t tilse, a t Vand blev udbaare t og Vandtønderne fy ld t“ . Det vilde ogsaa være hensigtsmæssigt, „a t nogle Borgerpatruljer gik om for herudi a t komme Politiet til Hjæ lp“ , og a t de forsømmelige Borgere idømtes Mulkt til „den liden Brandkasse“ (Bødekassen). Naar de aarlige „Inkv isitioner“ om Ildsteder og Brandredskaber i Borgernes Huse blev foretaget, va r det almindelig Trafik, a t den ene Borger laan te den anden Borgers Brandredskaber. S tadshaup tmanden , som lod disse „Inkvisitioner“ foretage, burde derfor have Bemyndigelse til a t lade de borgerlige Underofficerer inspicere Brandredskaberne, naa r han ønskede det, for a t man paa den Maade kunde komme bag paa Synderne. Politimesteren og S tadshaup tmanden burde sammen med nogle af Stadens Officerer mindst to Gange om Aaret efterse Sprøjterne og alle Brandredskaberne paa de Steder, hvor de opbevaredes, og konferere Bedskaberne med Inventarielisten. Dette Eftersyn skulde skiftevis be ­ rammes af Politimesteren og af S tadshaup tmanden uden Brandd irek ­ tørens Vidende. Desuden mente Forslagsstilleren, „a t det va r vel fornødent i Fo r ­ vejen a t gøre sig nogen Betænkning over, hvad Foranstaltn inger der kunde føjes, om — det Gud afvende! — nogen Ildebrand skulde op­ komme i de saa snævre Stræder som Kristen Bernikows Stræde, Peder Madsens Gang og flere saadanne Steder, hvor en Sprøjte kan stoppe hele Passagen“ . Hver Brandmester burde instrueres om, hvor han i saa Tilfælde skulde møde med sin Sprøjte, og hvordan „Sprøjterne med Fordel var a t p lan te“ . 158