KøbenhavnsBrandvæsensHistorie
Af samme Reskript ses, a t Lygte- og Sprøjtekassen da havde et op sparet Beløb, hvoraf Brandmændenes Indkvarteringsgodtgørelse skulde tages, indtil denne Fond var brag t ned til 2000 Rdlr., hvorefter der skulde træffes videre Foranstaltn inger25). Paa forskellig Vis søgte man a t give de menige Brandfolk en mindre Hjælp til Gengæld for deres Brandtjeneste. Saaledes søgte Brandmajor
Groskanslerinrlens Palæ. (Efter Maleri af Rach og Eegberg 1749 i Nationalmuseet). Preisler i 1733 a t gøre noget for de 20 Værkgeseller. Disse havde allerede i længere Tid — for i det hele tage t a t kunne eksistere — drevet Erhverv som Haandværkere. Herimod var der nu nedlagt Forbud af forskellige Lav. Opretholdelsen af saadanne Forbud vilde drive Værkgesellerne bort fra Brandvæsenet, og her kunde de ikke undværes, dels fordi Sprøjternes Antal var forøget, dels paa Grund af at der Dag og Nat blev holdt Brandvagt paa Frederiksberg Slot, og endelig fordi man ved Brandvæsenet ikke kunde bruge Folk som Værkgeseller, hvis de ikke i Forvejen havde lært enten Snedker-, Skomager-, Remmesnider (Sadel 151
Made with FlippingBook