KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

skulde findes de, som enten var eller kunde blive saa duelige, a t de kunde antages som Branddirektører a t dirigere Sprøjtevæsenet i fornøden Til­ fælde.“ De unge Mennesker skulde have Kost og Underhold hos deres Forældre og maa tte stille Kau tion for, a t de, naar de efter udstaaet Læretid rejste til Udlandet for videre Uddannelses Skyld, a tte r vendte tilbage til København eller et andet Sted i Landet for a t gøre Tjeneste, saasnart det maa tte blive forlangt9). Branden 1728 synes en kort Tid a t have dæmmet op for Stridighe­ derne b land t de øverstkommanderende ved Brandvæsenet. Politi­ mesteren gav Ordrer til Mønstring og Inkvisitioner og fastsatte Tid og Sted for Eftersynet af Slukningsredskaberne, og ingen modsatte sig dette. Det varede dog ikke længe, før Freden blev brud t. I December 1728 var S tadshaup tmand Stuve afgaaet ved Døden; i J anu a r 1729 udnævntes hans Eftermand, Fjelsted. Da Politimesteren befalede ham a t møde til Mønstring i Oktober 1729, protesterede han ; men Po- limesteren afviste Protesten og skrev til Brandmajoren og Brandkap ­ tajnen, a t de skulde adlyde ham, og Politimesteren beklagede sig til Kongen, som det synes, uden Virkning10). Da S tadshaup tmand Fjelsted boede „langt ude“ (i Printzensgade Nr. 179—184, senere Prinsessegade Nr. 10—18), havde han i November 1732 givet sin Tilladelse til, a t „Brandkompagniets gamle Fane maa tte gemmes hos Brandma joren“ , hvor den saa stadig havde været op­ bevaret i de følgende Aa r11). I J anu a r 1741 tiltraad te imidlertid en ny Stadshaup tmand , Fabritius, og efter a t have overværet en Mønstring i April lod han Brandvæsenets Fane føre til sit eget Hjem. Dette foranledigede, a t der opstod Stridig­ heder mellem ham og Brandmajor Preisler. Preisler beskyldtes for, a t han „indbildte sig a t være mere end S tadshauptmanden eller i det mindste lige saa meget. I Særdeleshed formente han, a t Brandfolkenes Antagelse dependerede af ham som Direktør, og for a t vise sin Myndig­ hed indsatte han ved Garnisons Kirkes Sprøjte i Overbrandmesters Sted en Smedeenke, der var af hans Familie“ . Herimod protesterede naturligvis Stadshauptmanden , der allerede selv havde ansat en anden Overbrandmester. 141