KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

mesteren og Stadsbygmesteren skulde have nøje og tilbørlig Indseende“ . Tømrer- og Murermestre skulde være pligtige til a t „angive for dem, naa r deres Arbejde af nogen til saadanne Bygninger blev forlangt, og ej tilforn foretage sig noget“ . De bræddeklædte Gavle og tjærede Fjæle­ skure, der ved en Inkvision „befmdes for Ildebrand mest farlige“ , skulde inden Aar og Dag fra Anordningens Dato nedtages og forandres. Da der til en Del Huse næsten ikke hørte nogen Gaardplads, saaledes a t Sprøjterne i Tilfælde af Ildebrand ikke kunde komme derind, blev det forbudt a t indrette Bagerier i saadanne Ejendomme. De bestaaende Bagerier fik dog Lov a t fortsætte deres Virksomhed, ogsaa i de nu- Ä M c n s p n i f af D i i 4 Ä BmniT Onmr QanrD olj ¿ptnu. minjkcOoømøijc^umigoqminr.rtjforglem, Sao ter rnragieiiønefPtrir6om3m uitwio bnrtpxtøft fp t D'mmaa t o t©ifisølpntil,are,MriitdgjWst fraJDrinÉ, SiaatomøiæfiomsbodiaSrtfignet brønimarar©lib a^hrmsltioaifomoflipnbiifOf øaaer ar Serben üb. Bygningsindskrift i Aabenraa 29. levende Bageres Enkers og Børns Tid. Men enhver Bager skulde an ­ skaffe sig to Kobbertønder „til a t svale deres Kul udi“ under Bøde­ straf af 4 R d l r .; de maa tte ikke, som det før var sket, slaa Kullene ud af Tønderne, før de havde staaet til Svaling i to Gange 24 Timer, ellers kostede det 2 Rdlr. i Bøde. Foruden a t Beboerne i de tilstødende Gader under Brand som hidtil skulde sætte Kar med Vand udenfor Døren, skulde de nu ogsaa anskaffe sig en Tragt eller Strippe for dermed a t øse Vandet fra Karret op i Tønden paa Sluffen; undlod de a t gøre det, var Bøden 1 Mk. Ulemperne ved den stærke Tilstrømning af nysgerrige og uvedkom­ mende under Ildebrand var i Aarenes Løb ikke formindsket, tvæ r t ­ imod; thi „mange baade militære og civile Standspersoner samt andre ved paakommende Ildsfare til Hest og til Fods sig indfinder og der ikke aleneste hindrer den fornødne Passage med Vands Tilførsel, Sprøj­ 133