KøbenhavnsBrandvæsenIldebrandAmbulancetjenesten_1935

XIII. Slukningsmateriel. Tovet »sanser« sig, naar det i en Knude eller i et Stik trækker sig stærkt sammen. Hvis en Knude eller et Stik ikke kan holde, men kan trækkes ud, siger man, at den »skrænser«. A t »indskære« en Talje er at bringe Taljeløberen ind paa Blokkens Skiver. Det modsatte kaldes at »udskære« Taljen. A t »hugge« et Tov paa en Krog, er at fastgøre det paa Krogen. A t »hale« et Tov »an«, er at stramme det, at »fire«, »siægge« eller »stikke« paa Tovet, er at slappe det uden at slippe. »Fovter« er Fordybningerne mellem et Tovs Dug* ter eller Kordeler. »Tampen« er et Tovs frie Ende, den øvrige Del af Tovet kaldes »Langtovet«. »Ters« er et lille Stykke Træ, som stikkes ind i en Knude, for at Tovet ikke skal sanse sig saa stærkt, at Knuden vanskelig kan løses. »Kovs« er en Ring af Træ eller Jernblik, der er formet saaledes, at Omkredsen er en Rille, hvori et Tov kan ligge. »Dyvelsklo« er et Øje, som er dannet af to Kroge, der drejer sig om samme Bolt, og som vender Krum* ningen mod hinanden, saaledes at de danner et Øje, naar de lukker sammen. 172. Ved Knuder og Stik forbindes Tove til hin* anden eller fastgøres til andre Genstande. Forskellen paa en Knude og et Stik er den, at en Knude sanser sig, hvilket et Stik ikke gør. Man danner lettest Knm der og Stik, naar man holder Langtovet klart i ven« stre Haand og arbejder med Tampen i højre, a. En Løkke eller Bugt dannes ved at bøje Tampen tilbage og lægge den langs Langtovet.

107