KøbenhavnsBeskrivelse_2

Indledning.

9 *

knyttede sig til hans Fødeby. Dertil kom, a t Politimester Erik To rm , der døde i Begyndelsen a f 1764 , allerede p a a et tidligt T idspunk t opmun trede h am til a t tage denne Opgave op. Jonge fortæller selv i sin Fortale, a t To rm gav h am det første Stof til Værket ved a t med ­ dele ham „sine egne Optegnelser om Stadens Gade r og dertil hørende Anekdo te r“ og „sit eget store og nitide Ko r t over Stadens Kva rte re r og G a d e r “ , og desuden skaffede ham fri Adgang til Raadstuearkivet, hvor h a n ekscerperede de gamle Protokoller, Brevskaber og Tegn in ­ ger. Hele dette Materiale stillede han imidlertid til Raad ighed for Prokansler Pon topp idan , da denne arbejdede paa sin „Origines Haf- nienses“ , der udkom 1760 , og Jonge skrinlagde saa foreløbig sit Fo r­ sæt om selv a t udgive en Københavns-Beskrivelse. Men i den følgende Snes Aa r var Hovedstaden i en rivende U d ­ vikling - Byen voksede hastigt, mange vigtige Institutioner og Stif­ telser oprettedes, saa Jonge besluttede sig til a t tage Arbejdet op paany og fuldføre det a f ham „forhen begyndte Skrift“ . Der forelaa nu foruden „Orig ines“ en ny Fremstilling i Pontoppidans Danske Atlas I I ( 1764 ), men den var „proportioneret efter samme kostbare Værks Beskaffenhed“ , eller med and re O rd ikke udførlig nok efter hans Hoved. Dette g ja ld t ogsaa den Beskrivelse a f København , der udsendtes a f E. C. H aub e r 178 2 , mens Jonge var i Færd med U d a r ­ bejdelsen a f sin første Tome, og Thu rah s Hafnia hod ie rna ( 1748 ), som han tilfulde var i Stand til a t værdsætte og flittig g jorde Brug af, var først og fremmest a t betragte som et Værk om Stadens Arkitektur. Der va r altsaa Plads for en Nyskabning og Jonge gik til Arbejdet med stor Grundighed . Arkivstudier var mindre nødvendige, og kunde paa det Tidspunk t næppe heller bringe meget nyt - det historiske Billede skulde efter den nu lagte Plan øjensynlig ogsaa kun være Bag­ grund for Byens aktuelle Status. H an henvendte sig derfor til en Række ansete og velkendte Embedsmænd for a t faa de mest „au- then tique“ Efterretninger paa de forskellige Omraade r. Bl. a. fik han