KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

78 gamle Laug, efter a t Zünften havde hersket over dem i ca. halvtredie Aarhundrede. Det københavnske Bagerlaug har næppe i særlig høj Grad væ ret præget af Zünften. Der er ikke bevaret nogen Grusz, saaledes som det er Tilfældet med flere andre Laug. Og vi ved, a t i 1761 var Lauget i Bekneb for Svende, idet de udenlandske Svende rejste bo rt og erklærede, a t der ikke var noget Bagerlaug i København, og da Laugets Mestre henvendte sig i Ud­ landet for a t indforskrive Svende, fik de det haanlige Svar, a t Svendene ikke var sindede a t arbejde hos dem, der ikke havde noget Laug, og derfor kun va r Fuskere, og siden lade sig afstraffe, naar de kom paa andre Steder udenlands. D ette haanlige Afslag er fra 1764, altsaa kun faa Aar efter, a t Sven­ dene havde faaet deres Skraa af 1756. Denne skal vi senere komme tilbage til. Alligevel maa, denne Periode, da der a abenbart i Ud landet har hersket nogen Misfornøjelse med det københavnske Laug, und taget, Lauget have væ ret anset som zün ftigt og anerkendt som saad an t, th i ellers vilde det ikke kunne have h aft den store Invasion af tyske Svende, som det bevisligt havde, baade før og senere, endda i saa høj en Grad, a t den ene af de to Oldgeseller skulde være en Tysker. Vi skal dog ikke her komme nærmere ind paa Zünften, der næppe nogen­ sinde indenfor Bagerlauget har spillet den store Rolle, som den gjorde indenfor flere andre Laug. Dette faar ogsaa en Bekræftelse derved, a t Lauget, den store tyske Invasion til Trods, har væ ret i mærkelig ringe Grad præget af Tyskhed. Af den ældste bevarede Borgerskabsprotokol, Aarene 1699— 1723, fremgaar det, a t der i disse 24 Aar var 68 Personer, der optoges i Lauget. Af disse 68 var 28 født i det egentlige Danm ark, 7 i Norge, 11 i Sverige, 11 i Holsten og 8 i Tyskland, medens der for 3 Personers vedkommende ikke er anført Fødested. Af den næste Borgerskabsprotokol, 1724—48, ses det, a t 78 Personer i dette T idsrum v a n d t Borgerskab som Bagere. 31 af disse v ar født i det egentlige Danm ark, 9 i Norge, 3 i Sverige, 18 i Hol­ sten, 15 i Tyskland, 1 i Frankrig. Af de i T idsrumm et 1699— 1748, altsaa om tren t 50 Aar, optagne 148 Mestre v a r saaledes kun 23 født i det egen t­ lige Tyskland, medens 29 var født i Hertugdømm erne, men af disse sidste har utvivlsom t langt den stø rste Del h a ft ty ske Navne og væ ret ty sk ­ talende. Alligevel naar altsaa det tyske E lem ent ikke op paa mere end ca. en Trediedel. Naar Lauget dog i Offentlighedens Øjne kom til a t sta a som særligt tyskpræget, skyldes det sikkert først og fremmest det i en lang Pe­ riode stæ rk t overvejende Antal tyske Svende, der var i Arbejde i København.