KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933
71 Ind- og Udskrivning, men Skraaen fastsæ tter in tet om Læretidens Længde, og det har derefter formentlig væ ret overladt den paagældende Mester og Drengen selv a t blive enige herom. 17. November 1663 vedtog Lauget imidlertid, a t ingen m aatte antage en Dreng i Lære for mindre end to Aar, og det hvad enten han før havde væ ret i Lære andet Steds eller ej. E fter a t vi nu i det foregaaende har set, hvad de to gamle Laugsbøger har a t berette om Oldermænd, om Laugets økonomiske Forhold, om »Laugstøjet«, om Brødrenes P ligter overfor Lauget, om Ligbæring, om Optagelse i Lauget og om Afstaaelse af Laugsrettigheder, om Svende og Drenge og meget andet, kommer vi til det sidste, men ikke m indst interessante og absolut det, der optager den største Plads i Laugsbøgerne, nemlig hvad disse beretter om Fuskeri , om Indpas i Næringen sam t om Stridigheder indenfor Laugsbrødrenes Kreds. Skal man regne efter de gamle Bøgers Beretninger, saa har Bagerne omkring 1600-Tallets Midte ingenlunde væ ret fredelige Folk. De fleste Stridigheder skyldtes det Indpas, som de paaførte, hinanden, idet den ene solgte Brød for nær den andens Dør. Som nævnt i § 13 i Skraaen af 1623 var der efter den høje Øvrigheds kristelige og naadige Betænkning befalet visse Bagerboder , hvorfra Bagerne fremtidig skulde holde deres Brød til Fals, medens der fremtidig ikke m aatte sælges Brød fra Bagernes Vinduer. Trods Bodernes Oprettelse har Torvehandelen dog ikke helt været op hørt, th i 6. August 1660 foreholdt Oldermanden Laugsbrødrene det ulov lige Brødsalg, der fandt Sted adskillige Steder og særligt paa Torvene, ikke saa meget af fremmede som af Bagerne selv til deres eget Fordærv og Ruin. Dertil svarede Brødrene, a t de gerne saa, a t der en Gang for alle blev truffet en Ordning, hvorved god Skik og Orden indførtes, og erklærede a t ville ophøre med a t sælge Brød paa de om tvistede Steder og i enhver Henseende ville rette sig efter, hvad Lauget vedtog. Paa fastende Stævne 25. Sep tember s. A. forespurgte Oldermanden Brødrene om, hvorvidt de begærede, a t der skulde opbygges nye Boder, og hertil svarede Brødrene Nej. A tter 15. Oktober var Boderne til Behandling i et Laugsmøde, idet Oldermanden spurgte, om Laugsbrødrene vilde, a t de offentlige Boder skulde vedblive a t bestaa, eller om de skulde afskaffes. Hertil svarede Brødrene, a t Bo derne fremtidig skulde være afskaffede, og hvis en Broder i Frem tiden be ny ttede en Bod, skulde han første Gang give til S traf 5 Rdlr., anden Gang 10 Rdlr. og saaledes dobbelt for hver Gang, ligesom Brødet konfiskeredes. Under denne Forhandling nævnedes følgende Boder: en under Stadens
Made with FlippingBook