KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

65 denne næppe har bestaaet alene i den Tønde 01, den nyoptagne blev til­ pligtet a t give for sin Forseelse med Mesterbrødsbagningen, navnlig da ikke naar der var »mange fornemme fremmede« til Stede, og da man heller næppe kan formode, a t det var Lauget, der udredede Mesterkosten, maa det have væ ret den nye Mester, der var »den glade Giver«. Men det var jo altsaa en yderligere Udgift ved Indtrædelsen i Lauget. løvrigt savner vi ganske E fterretninger om, hvori Mesterkosten har bestaaet. Indførslen 2. Jun i 1663 om det spildte 01 er iøvrigt meget interessant, fordi den i Erindringen genkalder Bestemmelsen i Svendenes Gildeskraa af 1403 P un k t 32, hvorved der fastsattes S traf for Ølspild. Naar nu alt dette var overstaaet, Borgerskabet vundet, Mesterbrødet bagt, Optagelsen i det lovlige Am t havde fundet Sted og Mesterkost var givet, saa forestod der endnu den unge Mester en Prøvelsestid. Det var Yngsteaaret. Ifølge § 6 i Skraaen af 1623 skulde den sidst i Lauget ind­ komne tjene Lauget efter Oldermandens Befaling, tilsige til Laugsmøde og til Ligstævne eller besørge andre nødvendige Æ rinder, der vedrørte Kongen, Byen eller Lauget, og han var saaledes Laugets »Stik-i-Rend- Dreng«. Han var pligtig til a t blive i denne Bestilling, indtil en ny Mester indtoges i Lauget, og det var naturligvis meget ubestem t, naar dette fandt Sted. Yngsteaaret v ar derfor et meget elastisk Begreb; det kunde vare Uger, og det kunde vare langt mere end et Aar. Forsømte han sin Bud­ tjeneste, straffedes han i Følge Skraaen hver Gang med 2 # til Lauget og de fattige. Det var naturligvis ikke morsomt for en ung, nyetableret Mester, der skulde til a t oparbejde sin Forretning, saaledes evigt og altid a t skulle staa paa Pinde, saa snart Oldermanden kaldte. Ganske vist var Lauget ikke særligt talrigt. Af en »Fortegnelse paa Bagernes Navne, efter­ som de udi Lauget indkomne er« fra 1649 fremgaar det, a t der nævnte Aar var 17 Bagere i København, og i Følge Indkvarteringsm andtallet af De­ cember 1659 var der paa dette T idspunkt 25 Bagere, men det tog jo dog nogen Tid a t naa rund t til dem, da de jo boede spredt over hele Byen. Ifølge Skraaen af 1623 skulde Bagerne forsamles paa en bestem t Dag i hver Uge, men dette overholdtes ikke, saaledes som allerede vist ovenfor. Alligevel faldt der som Regel fire å fem Møder pr. Maaned og alene det betød jo adskilligt »Renderi« for yngste Mester, naar han skulde rund t og tilsige 25 Steder i Byen fire å fem Gange om Maaneden. Det fremgaar da ogsaa af Laugsbogen, a t der ikke sjeldent kom Modvilje frem hos de yngste. 22. April 1658 klagede saaledes Oldermanden over, a t B artholo - mæus M øller ikke alene havde siddet sin Bestilling som yngste Mester H. Hjorth-Nielsen: Københavns Bagerlaug. 5