KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

323 Laugshus i Læderstræde indestaaende P rioritet fra 4 p. Ct. til 5 p. Ct., ved­ toges det paa Laugssamlingen 21. Janu a r 1870, a t der fremtidig yder­ ligere vilde kunne uddeles to Legatportioner å 30 Rdlr. Vi skal ikke komme nærmere ind paa dette Laugets første Legat, men blot bemærke, a t det stadig bestaar under Navnet » B a g e r l a u g e t s L e g a t« , ligesom vi heller ikke skal komme ind paa de i Tidens Løb til Fordel for Laugets filantropiske Virksomhed stiftede talrige Legater, men om disse henvise til den bag i nærværende Bog meddelte Oversigt over Laugets S tatus pr. 1. Ja n u a r 1933. I S tedet skal vi vende os til Laugets Stiftelser, og da først i korte Træk om tale den ældste af disse, nemlig » B a g e r m e s t r e n e s S v e n d e ­ s t i f t e l s e « . Allerede i 1845 var der i København Planer fremme om Oprettelsen af en Stiftelse for trængende Haandværkssvende og disses Enker, og en i denne Anledning nedsat Komité henvendte sig ogsaa til Bagerlauget med Anmodning om S tø tte til Planens Realisation. Anmodningen blev forelagt paa en Laugssamling 12. Janu a r 1846, og det vedtoges næsten enstemm igt a t svare, a t hvis Svendene i Lauget viste sig villige til at bidrage til en saadan Stiftelse, vilde Lauget af sine Midler yde et Bi­ drag en Gang for alle paa 100 Rbdlr. og yderligere fra 1. Jan u a r 1848 50 Rbdlr. aarlig i ti Aar. Den paatænkte Plan blev næppe realiseret, men om tales her, fordi Laugets Villighed til a t bidrage til Forbedring af Svendenes K aar er saa smukt et Eksempel paa den Velvilje, Lauget altid har næ ret overfor Svendene, en Velvilje, som det ogsaa senere har givet Bevis paa, nemlig da der for Alvor blev Tale om Oprettelsen af en Stiftelse for gamle Bagersvende, og Svendene ikke selv magtede denne Opgave. Paa et Laugsmøde 4. Maj 1853 drøftedes en Skrivelse, der var ind­ kommen fra Svendenes Oldgesel og Repræsentanter, gaaende ud paa, om Mestrene vilde række dem en hjælpende Haand, saa de kunde sættes i S tand til a t op rette en af dem paatænkt Stiftelse for Bagersvende og disses Enker. Oldermanden anbefalede Sagen, og Forsamlingen ud talte sig v a rm t for den, men Spørgsmaalet om Formen for Hjælpen udsattes, indtil det var blevet undersøgt, om Planen overhovedet lod sig realisere paa det givne Grundlag. Da Forhandlingsprotokollen in tet videre nævner om Sagen, har dette næppe været Tilfældet. Omkring 1870 blev Spørgsmaalet a tte r taget op, men denne Gang paa Mestrenes Initiativ , idet Laugsbestyrelsen fremsatte Spørgsmaalet 21 *