KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

21 Paa Bagsiden af Bogen sta a r følgende:

Anno 1540. Item er detthe j frith vilkor, om der er nogen suen, som for ueder hueranden, huad heller han er Fynbo, lude eller Siellenzfar, gud giffue hueden han er kommen y noger hande mode, hand skall giffue j god tynne øll vbeskoren oc iiij $ vox, der offuerverinde bode oldermend aff bagerne oc menige broders samtycke. Endelig staar der paa Bogens Forside, foruden tre Navne, følgende, der stamm er fra Begyndelsen af 1500-Tallet: Er ther nogilth, som yper wstyre oc wil hand ickæ gyffwe seg tyl fredz, tha skal hand wtskidis aff iiij karle, oc wil hand sydhen seg tyl fredz, tha skal hand bødhe j tønne øl oc iiij marck wox. Herefter følger en Fortegnelse over Gildets Medlemmer, fortsat til op mod Reformationens Indførelse. Af denne Navneliste ses det, a t Gildet ta lte baade Mænd og Kvinder, saaledes som ogsaa hjem let i Skraaens Pk t. 28, men det fremgaar yderligere af Fortegnelsen, a t andre end netop Bagersvende og deres Kvinder, ja endog Personer, der slet ikke synes a t have haft nogen T ilknytning til H aandvæ rket, har væ ret Medlemmer af Gildet. Saaledes nævnes P a u l u s T ømm erm and , J e n s B r y g g e r s v e n d , A n n e G r yd e s tø b e r s og M ogens F is k e r . Mere natu rlig t er det b land t Medlemmerne a t træ ffe: K a r i n e , J en s B agers D atter, S ev e r in T hom ­ s en Bager, hans H u stru K a r in e og hans Moder. Vi skal, forinden vi gaar videre, se lidt paa Skraaens enkelte Bestem­ melser. Gildet var stiftet den almægtigste Gud til Lov, Hæder og Æ re, alle Guds Helgene og Sancta Karine til Lov og Æ re og alle Medlemmernes og alle kristne Sjæle til Salighed og i den Hensigt a t lade læse Messer i Skyts­ helgenindens Kapel i Vor Frue Kirke. Begyndelsen er saaledes udpræget religiøs. Dernæst skulde Medlemmerne s tø tte og hjælpe hinanden, naar det sidste og vanskeligste T rin, T rinet over Dødens Tærskel, skulde gøres. Brødrene skulde vaage over Liget, følge det til det sidste Hvilested og ikke gaa bort, førend Liget v ar stedet til Jorden (Pk t. 2). Brødrene skulde møde til Ligfølge sømmeligt klædte og ikke barbenede eller iført Skjortesæk. (Pk t. 30). Hvis en Broder døde udenlands eller udenbys, og Brødrene fik det a t vide, skulde han betænkes med en Vigilie. (Pkt. 3). Der var ved disse Bestemmelser sørget for a t skaffe Gildets Medlemmer en hæderlig Begravelse. Men ogsaa i Sygdom og Nød skulde Gildet træde hjælpende til. Hvis en Broder blev syg og in tet havde a t leve af, skulde han have 4 Skilling