KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

DEN NYE T I D Y ed Loven af 12. Februar 1852 gaves Bagernæringen fri uden for Portene, og det samme skete fra 1. J a n u a r 1860 i selve den gamle By. Men allerede før dette sidste indtraf, v a r Loven af 29. December 1857 om Haandværks- og F abrikdrift, der helt knuste de gamle Laug, tra a d t i K raft 1. April 1858. I Loven hed det ganske v ist, a t ethvert Laug, der af Indenrigsm inisteriet anerkendtes som saadan t og havde m indst fem Medlemmer, vedblev a t bestaa, indtil Medlemmerne be­ stem te, a t det skulde ophæves, eller Medlemsantallet faldt til under fem. Desuden bemyndigedes Indenrigsm inisteren til, i Kongens Navn, a t meddele Stadfæstelse paa saadanne Forandringer i de gældende Laugs- artikler og andre Laugsforfatningen vedkommende Indretninger og Be­ stemmelser, som m aatte a ttraaes af de vedkommende. Yderligere fik Ministeren Bemyndigelse til, ligeledes i Kongens Navn, a t meddele S tad­ fæstelse paa nye Vedtægter saavel for de gamle Laug og Korporationer som for nye Organisationer. Næringsloven ophævede saaledes ikke Laugene, men disses faglige Be­ tydn ing var, ikke m indst ved Ophævelsen af Mesterprøven, svundet meget stæ rk t ind, og der skulde gaa et langt Spand af Aar, førend de atte r fik nogen Betydning og da under væsentligt andre Former end i Laugstiden. Saa righoldigt Bagerlaugets Arkiv er for Tiden før 1860, lige saa fat­ tig t er det for den Tid, vi her skal omtale. Der findes kun bevaret en Forhandlingsprotokol, der er paabegyndt 28. April 1846 og først ud­ skrevet 26. Marts 1931. Indtil henimod 1880 er dens Indførsler meget sparsomme, væsentligst kun bestaaende af Meddelelser om Uddeling af Legater. Ved Læsningen af Protokollen faar man det Ind try k , a t Lauget er blevet slaaet helt ud ved de store Indgreb, som Lovene af 1852 og 1857 gjorde i dets Rettigheder. Først fra Tiden omkring 1880 bliver Indførslerne fyldigere, men vi skal op til Midten af 1890’erne, førend Referaterne bliver af en saadan A rt, a t man dog i nogen Grad faar Under