KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

212 noget svimlende Beløb, selv efter Datidens Pengeværdi. Denne Opgørelse har selvfølgelig sine store Mangler, idet den for det første om fatter et saa langt Tidsrum som halvfem sindstyve Aar, indenfor hvilke selvfølge­ lig v id t forskellige Forhold har gjort sig gældende, og for det andet natur­ ligvis ikke om fatter de Boer, i hvilke der har væ ret selvskiftende Ar­ vinger, men den giver dog Ind try kk e t af, a t der indenfor Bagerlauget, som inden for mange andre Kredse, har væ ret baade meget rige og meget fattige Folk. G ennem snittet har væ ret nogenlunde jæ vn t velstillet, men heller ikke mere, idet det maa erindres, a t Bagergaardenes Værdi er medregnet i Formuen. Den rigeste Bager v a r A d r ia n P og i Lille Kon­ gensgade, der efterlod sig en Formue paa 66,666 Rdlr., hvoraf 2700 Rdlr. i Pretiosa, og en Gæld paa 6182 Rdlr. Langt efter ham kom som Nr. 2 C o r t L eg an s Enke med 37,110 Rdlr. i Formue og kun 733 Rdlr. i Gæld, men hun ejede kun et Hus i Lille Kongensgade, idet Bagergaarden paa Købmagergade var solgt. Den rette Baggrund for en Bedømmelse af Bagernes økonomiske Stil­ ling kan dog kun faas ved en Sammenstilling med andre Haandværkeres, og til en saadan foreligger der næppe tilstrækkeligt Materiale, ligesom en saadan Opgave vel ikke kan siges a t ligge indenfor nærværende Skrifts Rammer. Men saa meget tø r dog siges, a t der ikke er Grund til a t tro, a t Datidens Bagere har væ ret mere velstillede end det store Gennemsnit af Befolkningen. Ikke blot det her fremdragne, men ogsaa de au to rita­ tive Udtalelser og Bagernes egen Jamm er over deres T ilstand viser da, a t de mange Beskyldninger baade fra Regeringens og Forbrugernes Side, den førstes vel nok provokerede af de sidstes, har væ ret, om end ikke grundløse, saa dog overdrevne. Og endnu et! I en Tid, hvor det var Sæd og Skik, a t Søn fulgte i Fa­ ders Fodspor, valgte det samme E rhverv som F ar og F arfar, saaledes a t man kan tale om hele Slægter indenfor samme S tand , saa træffes dette Forhold kun som Undtagelser indenfor Bagerhaandvæ rket i 17- og 1800-Tallet. Men havde det modsatte mon ikke væ ret Tilfældet, hvis Bagerne havde væ ret de velstillede Folk, man har anset dem for a t være? Havde Haandvæ rket lønnet sig bedre, end det gjorde, og havde Næ­ ringen bud t sine Udøvere rigere F rugter af A rbejdet, end det gjorde, vilde det sikkert heller ikke have knebet saa stæ rk t med a t opfylde Skraaens Paabud om, at hver Mester skulde have m indst een dansk Dreng i Lære, medens Forholdet nu var, a t Faget kun havde en ganske minimal Tilgang af danske Drenge.