KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

210 af Forbrugerne, var, a t Dommene over Bagere, der var fundne skyldige i a t sælge undervægtigt Brød, blev offentliggjort i Pressen. Det er alle­ rede ovenfor om talt, hvorledes Dejgens Afbrækning m a a tte finde Sted til Dels paa Øjemaal, og a t en chikanøs Svend herved kunde finde Lej­ lighed til a t bringe sin Mester i Forlegenhed. D ette fremførte Lauget med megen Vægt 25. Marts 1819 i et Andragende om, a t Straffen, naar det kunde bevises, a t Mesteren v a r uden Skyld i det paaklagede For­ hold, indskrænkedes til Brødets Konfiskation. H erpaa svarede Kancelliet Politidirektøren, til hvem Andragendet va r send t, a t man ikke fandt tilstrækkelig Grund til a t bevirke nogen Forandring i Lovgivningen, men derimod henstillede til Politidirektørens Afgørelse, om ikke Be­ kendtgørelse af Dommen kunde bortfalde i de enkelte Tilfælde, hvori det klarligt m aatte skønnes, a t Fejlen var indløben uden Mesterens Vilje. Det kan ikke være andet end, a t denne Stillen i Gabestok har sin store Andel i det m indre gode Omdømme, som Bagerne nød. Vi har nu udførligt beskæftiget os med Bagernes V ilkaar i den Tid, da Lauget levede og virkede under Skraaen af 1683. Vi har set, a t Lauget som saadan t var fattig t, har set, a t den E neret, der v a r tilsik ret Ba­ gerne ved Skraaen i Tidens Løb blev af re t problem atisk A rt, dels ved det store Antal Privilegier, der i Tidens Løb ud sted tes saavel paa Bag­ ningen af Franskbrød som mange andre Slags Brød, har set, hvorledes F rimesterinstitutionen udviklede sig, for igen om tren t a t blive afløst af de for Bagernes Næring næsten endnu mere skadelige Rugbrødsbagere, har set, hvilke Byrder Bagerne led under, og a t de stø rste b land t disse var de kostbare Bagergaarde, hvis Merværdi blev g jo rt ganske illusorisk ved Regeringens Fremfærd i 1840—50’erne, og vi har endelig set, hvor­ ledes Lauget har m a a tte t lide stæ rk t under Mistanken om a t berige sig paa Forbrugernes Bekostning. Ret natu rlig t maa vor Undersøgelse slutte med nogle Betragtninger over, hvorvidt det v a r med R ette eller Urette, a t Bagerne led under denne Mistanke. Som allerede nævnt gik Lauget ind i den her behandlede Periode som et fattig t Laug, men T idsrumm et efter Svenskekrigens Afslutning 1660 var i det hele tag et en fattig Periode, og T ilstanden bedredes ikke under Krigen med Sverige i 1670’erne eller den derpaa følgende Tid. For saa vid t led Bagerne kun fælles Skæbne med det øvrige Næringsliv. 28. August 1680 indgav tre Laugsmestre et Andragende til Kongen om , a t det m aatte blive nægtet en vis J e n s J e n s e n a t drive Bager-