KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933
191 Disse omtales allerede i Skraaen af 1683, hvor det forbydes nogen Bager at give Kroere eller Høkere K redit for mere end 10 Sldlr., og samtidig forbydes det Kroerne og Høkerne a t tage Brød hos en anden Bager, førend Regnskabet med den første Leverandør er opgjort og afviklet. At adskillige Bagere benyttede sig af Sælgekoner, fremgaar af en Skri velse fra O ldermanden 1810, idet han paa Magistratens Forespørgsel oplyste, a t 24 Mestre tilsammen havde 65 Udsalgssteder eller omgaaende Sælgere. Den, der kom højest, var Bager H am b o r g , der havde 8 saa- danne. Derefter kom L. K l e in med 6, Hofbager P i p e r og S c h e e r med hver 5 o. s. fr. Muligvis er Fortegnelsen ikke fuldstændig. Med »om gaaende Sælgere« maa sikkert forstaas saadanne, der bragte Brød om i Husene til Bagernes faste Kunder, hvilket var tillad t i Skraaen, der imod ikke de saakaldte Omløbere, th i saadanne var det Bagerne for budt a t have, og Lauget kæmpede stæ rk t imod disse, der senere vil blive om talt under Fuskere, ligesom vi ogsaa der kommer tilbage til Sælgekonerne. I en Opgørelse fra 1816 tales der alene om Sælgekoner, og da havde 42 Mestre 56 saadanne, medens 16 ingen havde. 13. Ja n u a r 1817 tilskrev Magistraten Lauget, a t det havde vist sig, a t adskillige Sælgekoner tog Brød hos en anden Bager end den, deres Seddel lød paa, og det skulde derfor tilholde Bagerne, a t ingen af dem m aatte levere Brød til andre Koner end dem, der efter deres Seddel var berettigede til a t faa det. Nogen Vaklen synes der a t have været i hele dette Forhold, thi da Amtmanden over Aalborg Am t i 1848 forespurgte Kancelliet om, hvor vidt det va r lovmedholdeligt, a t Sælgekoner, der hensad paa Byens Gader, solgte Hvedebrød og Surbrød, svarede Kancelliet, a t det vel ikke kunde tillades Bagerne a t holde slige Udsalg, men paa den anden Side kunde det ikke formenes Koner eller andre a t udsælge Brød, som de havde købt hos Bagerne, fra saadanne Steder paa Gaderne og Tor vene, hvor Politiet ikke for det offentliges vedkommende fandt noget til Hinder. Skraaen af 1683 indeholdt mange Bestemmelser, der dels sigtede til at faa Bagerne til a t levere godt og fuldvægtigt Brød, dels fastsatte, hvorledes Tilsynet med a t de overholdt deres Forpligtelser skulde udøves. Hver Bager skulde være tiltæ nk t a t bage godt og ustraffeligt Brød. Rug og Hvede m a a tte ikke blandes, men skulde bages hver for sig. Brødet skulde være tilpas bag t og grislet, saa det kunde være velsma gende og godt a t spise. Men befandtes Bagerne a t bage og sælge »muffig,
Made with FlippingBook