KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

152 hvert Aar i Løbet af de kommende ti Aar, idet Forsamlingen ikke skøn­ nede, a t Lauget sad inde med noget Monopol. Lauget krævede herover­ for E rstatn ing for Bagergaardene og ønskede denne tilvejeb rag t ved, at der i Løbet af et T idsrum af 15 Aar hvert Aar ved Auktion skulde bo rt­

sælges en Rettighed til a t drive Bageri. Det herved indkommende Beløb skulde da fordeles mellem Bagergaardenes E jere som E r­ statn ing for deres Tab. Forslaget blev ikke an taget af Borgerrepræ­ sentationen. I 1850 forelagde Indenrigsmi­ nisteren i Folketinget et Lov­ forslag om Ordningen af Bager­ næringen i København. Forsla­ get tog ikke det fjerneste Hensyn til Monopolet. Lauget som saa- dan t syntes nu im idlertid a t være blevet træ t af Kampen eller har maaske indset det haabløse i at kæmpe mod Overmagten. De, der nu førte Kampen videre, var dels Scherfig, der ikke for Tiden var Oldermand, og som i »Fædre­ landet« fik op taget tre udmær­ kede Artikler »Om Bagernærin-

Ejendom paa Hjørnet af Klareboderne og »Mere om Bagersagen« Og Springgade (Pilestræde). Bagergaard fra 1758 »Tredje Gang om Bagersagen«; til dens Nedrivning. yar ^ g j erne a f Bagergaar­ dene (blandt hvilke Ejere var 9, der ikke var Bagere), der 4. Marts 1850 indsendte et Andragende til Folketinget, hvori de omhyggeligt paa Grund­ lag af Laugets Arkiv dokumenterede Paastanden om Monopolets Beret­ tigelse og bl. a. henviste til, a t da Bryggerlauget i 1805 blev ophævet, erholdt Ejerne af Bryggergaardene en Sum af 40000 Rdlr. ud b etalt i E r­ statning. Vi skal af Pladshensyn ikke komme nærmere ind paa hele denne Sag, men henvise til C. N y r o p s Bog: Bidrag til vor Haandvæ rkerstands Historie (Kbhvn. 1914) S. 309— 11, hvor hele denne Kampagne udførligt er behandlet. 12. Februar 1852 stadfæstedes Loven om Bagernæringen i