KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933
146 m indre end 14 af Gaardene var mindre velegnede til Bagerier, idet de dels var vanskelige a t komme til i Tilfælde af en op staaet Ildløs, dels i sig selv var brandfarlige. Man forstaar dette fuldt ud, naar man hører, a t en Gaard i Dybensgade, hvilken Gade tilmed v ar lukket i den ene Ende, havde en
Gaardsplads, der kun var 3 Alen bred, saa at det vilde være ganske udelukket a t kunne be n y tte en Sprøjte i Gaar- den, hvis Ild paakom. 8 af de 14 Gaarde blev to ta lt kasserede som for tæ t bebyggede og altfor farlige. R esk rip tet af 1739 nævner da ogsaa i Forbindelse med det fastsa tte Antal Bager- gaarde, 50, a t da der af de i Brug værende Gaar de kun er 38, der er be kvemme og forsvarlige, sam t 5, der med visse Forandringer vil kunne beny ttes, saa bevilges d e t, a t »disse Gaarde maa nyde bestandig Rettig hed«, medens de øvrige 7 skal afløses af andre for svarlige Gaarde, naar de
Ejendommen Rigensgade Nr. 24. Bagergaard siden 1733.
nuværende Bageres Enker og Børn ikke længere kunde betjene sig af Gaar dene. Det var jo en ret gunstig Dilation, der her blev givet E jerne af de mindre velegnede Gaarde, men ikke særlig betryggende, naar det gjaldt Forebyggelse af Ildsvaade. Allerede ved Reskript af 10. April 1761 tra k Regeringen i Land paa det givne Tilsagn om, a t der kun skulde være 50 Bagergaarde, idet Reskriptet ud talte, a t da der i Forhold til Indbyggerantallet snarere v a r for faa end for mange Bagere i Byen, »saa maa der og ses derhen, a t de snarere for meres end formindskes og i Særdeleshed, a t der ikke fastsæ ttes noget vist
Made with FlippingBook