KøbenhavnVandværk_1859-1909

88

VANDVÆRKETS UDVIKLING EFTER 1893

ældre, oprindelige Betonledning, der udmunder ved Nr. V III, og som kun kunde føre en utilstrækkelig Vandmængde, maatte der bygges en helt ny Betonledning, udgaaende fra den nævnte Højdebeholder; men ved at føre

denne Ledning langs L a v ­ ningerne dannet a f Tippe- rup- og Kagsaa kunde den nye Højdebeholder lægges betydelig lavere end den ældre, og derved den Løfte­ højde, som er fornøden for, at Vandet ved sin egen Vægt kan løbe til Byen, ind­ skrænkes betydeligt, nem­ lig 30 Fod, idet Bunden a f den ny Betonledning begynder i Kote 70, me­ dens den ældre begynder

i Kote 100, ligesom Trykledningens Længde kunde forkortes med 2000 Fod. Sammen med den nye Højdebeholder i »Egebjergene« indrettedes et Iltnings­ anlæg, hvor det oppumpede Vand udluftes, og det deri indeholdte opløste Jern

bringes til Udskilning ved, at Vandet falder i tynde Straaler gennem en Højde a f 5 Fod sam­ tidig med, at der er sørget for, at det saa meget som muligt under Faldet udsættes for Lu f­ tens Paavirkning. Ledningen fra Søn- dersøanlæget, der paa den største Strækning har et ægformet Tværsnit paa 3 x 4 Fod , forenes tæt foran Fæstningsenceinten ved Islebro med den Be­

tonledning, der fører Vandet fra Vandindvindingsanlægene i Kildedalen, og fortsættes derfra ind til Byen som en 4Y 2 Fods cirkulær Betonledning. Det oppumpede Vand Ira Anlægene i Kildedalen iltes, i hvert Tilfælde delvis, paa hver enkelt Kildeplads, men da denne Iltning efter Forholdenes Natur kun