KøbenhavnVandværk_1859-1909

74

VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER

underjordiske Lag, der afgiver Vand til Vandværkets Vandindvindingsanlæg, altsaa disses underjordiske »Opland«. Kurverne for Vandrejsningen angiver jo nemlig Faldene paa de underjordiske Vandspejl og dermed den Retning, hvori Vandet bevæger sig i de vandførende Lag. Som tidligere anført afspejler de blaa Kurver ogsaa tydeligt den store Tilstrømning til Vandværkets Kilde­ vandsanlæg saavel langs Kildedalen som langs Søndersøanlæget. Bestemmelsen ved Hjælp a f de røde og blaa Kurver a f Størrelsen a f den Vandmængde, der kan indvindes fra de underjordiske vandførende Lag, bliver dog meget usikker, fordi man ikke kender Størrelsen af Nedsivningen pr. Aar til disse Lag. A f den aarlige Nedbør, der for Københavns Omegn andrager ca. 570 Millimeter eller 22 Tommer, afløber en Del navnlig i Vinter- og Foraarsmaanederne langs

Jordoverfladen og videre gennem Vandløbene di­ rekte til Havet, og denne Del kan med et rundt Tal regnes at udgøre ca. 30 % a f bele Aarets Nedbør. En anden og meget betydelig Del a f denne fordamper hurtigt igen eller forbruges a f Vegetationen, og da navnlig i den varme Aars- tid; men hvor stor en Del a f Aarets Nedbør, der med- gaar hertil, er det ifølge Sagens Natur meget van­ skeligt at skaffe et Maal

for. Fordampningsbøj den fra et frit Vandspejl er selv under vore Bredde­ grader større end Regnhøjden; Colding har saaledes i sin Tid maalt den aarlige Middelfordampning fra Peblingesøen til ca. 27 Tommer. Afgørelsen a f hvor stor en Procentdel af den aarlige Nedbør, der unddrages Fo r­ dampningen og det overfladiske Afløb og altsaa ved Nedsivningen gennem de øvre Jord lag kan tjene lil Forsyningen af de underjordiske vandførende Lag, er derfor meget vanskelig og blandt andet ogsaa i høj Grad afhængig a f de øvre Jordlags Gennemtrængelighed for Vand, og i saa Henseende hører Leret til de mest uigennemtrængelige Jordarter. Størrelsen a f den nævnte Procentdel angives da ogsaa for de forskellige Lande og Undersøgelsesomraader meget forskelligt, fra 0 til 50 °/0 og derover. Medens man tidligere almindeligt antog, at alt Vand, der træffes i Jorden, hidrørte fra Nedsivning a f en Del a f den paa Jordoverfladen faldende Regn, hersker der nu til Dags noget mere