KøbenhavnVandværk_1859-1909

72

VANDVÆRKETS GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER

150 Fod under Terrænet, men kun til ca. 90 Fods Dybde, til nogle pletvis optrædende Stenlag i denne Dybde. — Langs Kildedalen og i Lille Vejleaa- dalen findes de vandførende Lag derimod i Hovedsagen i de øvre Dele a f Saltholmskalken, der her ved Gletschernes Virkning er bleven knust og sønder- flænget i større og mindre Brudstykker, gennemsatte a f Revner i alle Retninger, hvorved er dannet en mægtig Stenfaskine, hvori Vandet kan samles og ledes. Undertiden maa man dog hore et godt Stykke ned i Kalken, inden del lykkes at skaffe Vand, formentlig fordi man i saa Tilfælde er truffet paa et større

sammenhængende Brudstykke a f Kalken, men ellers gælder som Regel, at de dybere Dele af Saltholmskalken er saa temmelig sprækkefri. Et Jordlags Vandføringsevne vokser stærkt med Kornstørrelsen og omtrent i samme Forhold som Kvadratet af denne. Derimod er Vandrejsningen eller den Stighøjde, Vandet kan naa i et Borerør, der sænkes ned i et Jord lag, uaf­ hængig a f Lagets Kornstørrelse og beror udelukkende paa, hvor stort et hy­ draulisk T ryk Vandet staar under i det omhandlede Lag. Fører man f. Eks. et Borerør ned i et dybtliggende fint Sandlag, vil man meget vel kunne linde en betydelig Vandrejsning, maaske 20 Fod eller mere over Terrænet, men skærer man delte Borerør over i Højde med Terrænet, vil man alligevel kun faa en ringe Vandmængde, fordi Vandet kun langsomt kan strømme til Bore­ røret gennem det fine Sand. — Sandet forvolder i det hele meget ofte Ulemper ved Udnyttelsen af Boringer, idet det, naar det trænger ind i Borerørene, hurtig