KøbenhavnVandværk_1859-1909

VANDVÆRKETS FØRSTE ANLÆG 1851— 1859 43 Kalvebodstrand. En Del a f den mest lerede Jo rd skulde derfor ogsaa bestandig lades tilbage for at gøre Søbunden vandtæt. T il Adskillelse mellem Søens sydlige og nordlige Del skulde opføres en Tværdæmning og fra denne mod Syd langs Søens Vestside en anden Dæmning i en Afstand a f 16 Fod indenfor den eksisterende. Herved tilvejebragtes særligt Afløb til Stranden gennem Grundslusen under Roskilde Landevej for Damhus­ søens nordlige Del, til hvilken fremtidig den Del af Overfladevandet, som der ikke var Brug for til Vandforsyningen, skulde ledes. Begge Dæmninger skulde føres op til en Højde a f 33 Fod o. D. V. og de øvrige Dæmninger omkring Søens sydlige Del forstærkes og forhøjes saaledes, at Vandet kunde opstemmes til 3 Fod over det daværende Flodemaal, der laa 26 Fod o. D. V. Der op- naaedes herved i Forbindelse med den ved Rensningen tilvejebragte større Dybde ialt en Middeldybde a f ca. 9 Fod mod 4 å 5 Fod tidligere, og Søen vilde, naar den var fyldt til den angivne Højde, 29 Fod o. D. V., indeholde en Vandmængde a f hen ved 25 Millioner Kubikfod. Vandtilledningen til Damhussøens sydlige Del skulde for Kildevandets Vedkommende ske ad et særligt Vandløb a f 3 Fods Bredde i Bunden og be­ skyttet ved Dæmninger paa begge Sider med større Markvandsløb udenom til Afledning a f Overfladevandet. Løbet skulde befries fuldkomment for Tørv o. s. v. og udfores med Blaaler, hvor dette var fornødent, samt belægges med el 2 å 3 Tommer tykt Sandlag i Bunden. De artesiske Boringer var udførte dels langs selve Harrestrupaaen, dels langs mindre Tilløb til denne. Langs disse forskellige Løb skulde Kildevandsløbet paa sin ydersle Strækning for­ grene sig, men iøvrigt følge Harrestrupaaen, der skulde danne det ene Mark­ vandsløb og ved .Islebro optage det andet. Ved Islebro skulde tillige op­ føres en Dæmning med et Stigbord, hvorved det fornødne Tilskud af Over­ fladevand, naar dette var klart og rent, kunde indledes i Kildevandsløbet og derigennem tilføres Damhussøens sydlige Del, medens Resten gennem Harrestrupaaen tilflød Damhussøens nordlige Del. I en lidt senere udgiven kort Fremstilling af den udarbejdede Plan frem­ fører Colding, at det Spørgsmaal kunde rejses, om det ikke meget vilde være at foretrække at indlede Kildevandet lige til Byen i lukkede Ledninger i Stedet for gennem aabne Løb til Damhussøen, men bemærker hertil »at da Kilde­ vandet indeholder kulsurt Jærnforilte, som under Luftens Indvirkning udskiller sig hurtigt, og kulsur K a lk , som ikkun ved at blive udsat i længere Tid for Luftens Paavirkning udskilles a f Vandet, bliver det ogsaa nødvendigt at føre Vandet i aabne Ledninger, hvori alt Jernet og en Del a f Kalken vil af­ sætte sig«. F ra Damhussøen til Byen v a r Vandtilledningen hidtil sket gennem Grøndals- og Ladegaardsaaen med Udløb i Peblingesøen. Dette Løb agtedes nu benyttet 6*