KøbenhavnVandværk_1859-1909

OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 29 den meste Tid a f Aaret holdes vedlige a f Springvandssøernes Spildevand«. Ogsaa Utterslev Mose søgte man i 1760 at gøre tjenlig som Samlebeholder for Emdrup S ø ; den var ganske tilgroet med Tørv, som man søgte at faa udskaaret, en Hovedgrøft blev gravet, men Bønderne søgte at tilegne sig store Partier a f Søens Grund. Vandkommissionen stemmede da Vandet op til Grænsestenene. Der kom Retssag, men 1766 gav Højesteret Vandkommissionen i Hovedsagen Medhold. Dog kom der intet Vand ud a f Utterslev Mose. Trods disse Forbedringer for Søernes Vedkommende vedblevKlagerne over, at Vandet var ildesmagende og opfyldt a f levende Dyr. Dr. L a n g e ]) a f bilder liere Arter a f smaa Dyr, som han harfundet baade i Spring- og Pumpevandet; flere a f dem synes at henhøre til Infusoriernes og Rotiferernes Klasse, og »selv naar Vandet er rent at se til, har det dog en mud­ deragtig Smag, og naar det staar stille i 24 Timer lader del falde jordagtige Partikler«. 1797 stiftes Vesterbros Kompagni med 22 Participanter; Vandet toges fra St. Jørgenssø. Og anderledes er Forholdet ikke paa den Tid, Callisen skrev sine physisk- medicinske Betragtninger 1807. Han fremhæver dog, at i fugtige Tider er »baade Spring- og Pumpevandet klart, uden Lugt og Smag og besidder alle de Egenskaber, som sundt og rent Vand bør have«. »Under Tørke og Frost der­ imod er det uklart, ilde lugtende og smagende«. Ogsaa Rendernes Utæthed tik Skyld for Vandets Mangler; muligen kan særlig for Pumpevandets Vedkom­ mende ved Utætheder paa de Steder, hvor Pumpeopstanderne var anbragte, ogsaa paa den Maade Urenligheder være komne i Vandet. Men Hovedaarsagen saavel til Mangel paa Vand som til Vandets slette Tilstand var dog, at der manglede en enkelt kyndig og med tilstrækkelig Autoritet udstyret Overledelse, som ikke alene var i Besiddelse a f Retten til at benytte det Vand, som kom i Søerne, men ogsaa a f Retten og Evnen til at forøge og bevare Mængden og Renheden a f Vandet uden bestandig at kollidere med andres virkelige eller foregivne Interesser i modsat Retning; og, hvad særligt Renheden og Godheden a f Vandet i Ledningerne angaar, da vilde den kunne have været saa god, som Overfladevands i det hele kan blive, om man havde kendt og benyttet den senere Tids Sandfiltrering. Vandets hygiejniske Tilstand i Tiden fra 1859 til 1892 viser jo det. Men allerede den a f Scavenius’s, Finckes og Bartholins kloge Fremsyn foreslaaede Rensning vilde, om den var bleven til Virkelighed — og, i alt Fald for Springvandets Vedkommende skønnes Planen mulig — have medført en betydelig Forbedring.

x) Dr. Joh. Chr. Lange: Lære om de naturlige Vande, Kjøbenhavn 1776.