KøbenhavnVandværk_1859-1909

26

OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812

Den 25/7 1672 afgiver de 3 sidstnævnte deres E rk læ rin g 1). Hvad angaar de nærmere og fjernere Søers Tilstand finder de, at disse er forsømte; Vandet kan ikke opstemmes, fordi Dæmninger og Sluser er forfaldne og mishandles a f Bønderne, og Vandløbene er tilstoppede. Grunden dertil menes at være den, at de mange Inspektører for de forskellige Kompagnier foretager saa lidt som muligt, liaabende, at Magistraten, »som ganske vist har gjort store Om­ kostninger«, vil foretage det fornødne. Særligt linder de Utterslev Mose ganske tilgroet. Ved at stemme Vandet i Søerne højere vilde ganske vist Bønderne skades, men denne Skade agtes ringe mod det Gode, det vilde være for B y e n ; og de henstiller til Kongen at erstatte Bøndernes Tab ved at give dem Afslag i Landgilden. De foreslaar at ansætte en bosat Opsynsmand ved Damhus­ søens Sluse- og Stemmeværk, at rense Sortedams- og Peblingesø og inddæmme igen St. Jørgenssø, hvis Dæmning under Belejringen lagdes øde, saaledes, at Vandet kunde holdes i Højde med Peblingesøens. Ogsaa Lersøen foreslaas oprenset for atter at tjene til Opsamling a f Vand for de nærmere Søer. Rendernes Utæthed giver ofte Anledning til at Vandet spildes. De anbe­ faler særligt for Springvandskompagnierne, men ogsaa for Pumpevandets, at Kompagnierne enes om at lægge 2—3 Render fra Søerne til et muret Kammer, som kan sættes halvt i Jorden paa det højeste Sted i Byen ; derind ledes da Vandet; Kammeret foreslaas delt i 2 Hælvter ved en Mur, som forneden har Aabninger mellem de to Afdelinger; i den ene ledes saa Vandet ind; i den anden lægges paa Bunden rent Sand saaledes, at Vandet ved at løbe fra Ind­ gangsdelen op igennem Sandet i den anden Del renses for den »Slim og Urensel«, som det har haft med fra Søen. F ra dette sidste Rum skulde da Kompagniernes Hovedrender udgaa over Sandet. Som man ser er det, som Scavenius, Fincke og Bartholin her foreslaar dels et Vandfordelings Kastel, dels en o p s t i g e n d e F i l t r e r i n g g e nn e m S a n d , noget som først over 150 Aar senere kom frem i England, netop den Behandling, som det urene Overfladevand skulde have for at kunne blive forsvarligt, og som først blev det til Del i 1859. — De foreslaar ikke alene for »Legemernes Sundhed til Æde og Drikke« at skaffe »overflødigt og udvalgt godt Vand, men det ogsaa for Luftens F o r­ friskelse«, at der a f Springvandet, som altid rinder, foruden Postene i Gaardene anbringes »omtrent 100 Poste omkring i Gaderne«. Efter Overslag over det Vand, som Springvandsrenderne bringer til Byen, sætter de det Østerkompagnis 63 Spring som Normalydelse for hver Hovedrende. Byen, som kun har 8 Gadebrønde, kan derfor sætte endnu 55; Universitetets Komp., som har 50, skal sætte 1 3 ; Bryggernes Komp. med 34 skal sætte 29; i alt faas saaledes 97 Gadebrønde. Og Kongens Rosenborgrende kunde ogsaa afstaa nogle.

J) Resens Vandbog.