KøbenhavnVandværk_1859-1909

24

OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812

Denne Ordning træder vel først i Kraft efter at Damhussøen og de lo Søer Peblinge- og Sortedamssøen samt de dertil liørende Dæmninger og Løb , som førte Vandet til de to sidste Søer, var bleven sat i Stand til bedre end hidtil at »gjemme« og lede det Vand, som Renderne skulde føre til Participanterne. Der bestemtes opstillet 39 offentlige Brønde i Byens Gader, og Vandet til disse afgaves a f samtlige de foran anførte Vandkompagnier. Fundatsen som findes gengiven i Samlingen a f 1737 har i Hovedsagen samme Ordlyd, som den foran kort omtalte Springvands Fundats. Overdirektørerne bestemte, »at Pumpevandet skall koste 30 Rixdlr. og Springvandet 150 Rixdlr. i det allerringeste, men vel mere til Vandets Fu ld ­ kommenhed og Bedste«. I denne Tilstand forblev saa Byens Vandforsyning som privat med 5 Springvands og 1 1 — 14 Pumpevands Kompagnier, indtil det bele 1 81 2 atter gik over til Byen. Antallet a f Participanter svinger selvfølgeligt noget, men er i det hele i jævn Tiltagen; der danner sig nye Pumpevands Kompagnier og i Begyndelsen a f forrige Aarhundrede var der, ifølge Callisens physisk-medicinske Betragtninger, 14 Pumpevands Kompagnier med omtrent 2000 Interessenter; de 5 Springvands Kompagnier havde da 195. Kong Christian V nærede i det hele stor Interesse for Byens Vandforsyning og nedsatte forud for Anordningen a f 1680 flere Undersøgelseskommissioner, som skulde søge at finde Aarsagen til, at baade Spring- og Pumpevandets Mængde saa ofte skortede, saavelsom Grunden til, at Vandet ofte var fordærvet. For rigtigt at forstaa de stedse lydende Klager over Vandet, saavel hvad Kvantitet, som hvad Kvalitet angaar, vil det være nødvendigt kort at minde om, hvorfra Vandet kom. Springvandet toges fra Emdrup Sø, der fødes dels fra de tilgrænsende Jo rder gennem Grøfter og dels fra Gentofte Sø, som intet videre Tilløb har fra Markerne, men har Tilløb fra Kilder i Nærheden »og i Søens Bund« ; og dels endeligt var der Tilløb fra Søborg Sø eller Mose. Hvad Springvandsrenderne ikke kunde tage fra Emdrup Sø passerede et Overfald og løb til Lersøen, som var et Reservoir for de nærliggende Fødesøer, og hvorfra det gennem Lygteaaen gik sammen med Afløbet fra Damhussø ud i Peblinge- og Sortedamssø. St. Jørgenssø deltog ikke i Vandforsyningen. Pumpevandsrendernes Fødebassin var Peblingesø og Sortedamssø, der atter havde Tilløb fra Damhussøen, som fik Nedbørsvandet gennem Grøfter fra det omliggende Land og Harrestrup-Aa. Dambussøens overskydende Vand gik til Stranden over et Overfald, og Peblingesøens og Sortedamssøens Over­ skud gik til St. Jørgenssø og til Sundet.