KøbenhavnVandværk_1859-1909
22
OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812
hvorfra Indbyggerne i Christianshavn maatte indlægge Vand i deres Gaarde, og hvorfor de gav Kongen 24 Rigsdaler hver. 1654 ‘) gav Frederik III Magistraten paa Christianshavn Lov til at lægge en Rende fra »Søen udenfor Kjøbenhafns Vesterport, Vestergrafven2) kaldet« til Christianshavn til Borgerskabets Bedste og afstod til Anlægets Bestridelse de 24 Rigsdaler, som kunde tilkomme Kongen. 1679 var Participanternes Antal 79. T il at føre T ilsyn med, at Vandmestrene leverede gode Ledninger og lagde dem paa rette Maade samt vaage over, at Participanterne ikke tilvendte sig mere Vand end tilmaalt ved at »underbore« Opstanderen eller lod uden T il ladelse gode Venner og Naboer faa Stikledninger til deres Gaarde fra Parti cipanternes private Ledning fra den offentlige Hovedrende, til at vaage over Søernes og Tilløbenes Tilstand o. s. v. valgtes der a f Participanterne for hvert Kompagni Inspektører. Disse stod atter under en a f Kongen udnævnt Over direktion, hvori foruden Statsembedsmænd tillige Magistrat og Borgerskab var repræsenteret. Men da Direktionen intet kunde gennemføre uden Participan ternes Samtykke, var dens Forslag og Raad ofte uden Betydning. Frederik III har aabenbart 1668 søgt at skaffe et simplificeret overordnet T ilsyn med større Myndighed. D. 10/i sætter han »Voris Grotten-Mester, Lorents Weisskopf til at være Inspektør og Direktør over samtlige færske Spring- og Pumpevande«. Hr. Weisskopfs Overtilsyn har aabenbart mødt energisk Mod stand. D. 17/2 kræver Kongen denne Forordning overholdt og forkyndt. Men i en udateret Sk rivelse3) er det »Voris naadigste Villie og Befaling til denne Stads Magistrat og til de Vandkompagnier, her i Staden ere«, »at a f Stadens Magistrat og ethvert Kompagni udnævnes visse Mænd, uden hvis »Villie, Viden skab og Sambtykke« bemeldte Lorents Weisskopf ikke paa nogen Mands Render, Grøfter og Sluser maa forandre, gjøre eller lade gjøre noget; kun hvad Stadens og Kompagniernes »deputati« finder »højnødvendigt og gavnligt«, maa han foretage; og »hvis ( = hvad som) han da saadant og andet, som Deputati kan eragte for Vandet her i Byen gavnligt, efterkommer«, da skal han svare Magistraten og hvert Kompagni til den Skade, som de alle have med Rette over ham at prætendere«. 1678 safte Frederik III 2 Borgmestre og 2 Raadmænd til at være Direk tører over Stadens Vand. >) K. I). I, 675 og V, 153. 2) Vestergraven synes herefter næ rm est at svare til St. Jørgenssø og dens Afløb til Stranden. 8) Resens Vandbog.
Made with FlippingBook