KøbenhavnSkitseGeneralplan

lægningen naturligt kunne bestå i, at der i stort omfang fast­ lægges områder for boligbebyggelse efter byggelovens § 12 , hvilket bl. a. vil beskytte kvartererne mod yderligere erhvervs­ indtrængen og også støtte den tilstræbte industriudtynding. Når der er taget principiel stilling til den fremtidige anvendelse inden for de to bydele samt til de hovedtrafiklinier, som vil berøre områderne (jfr. trafik-afsnittet) kan dispositionsplanerne, som også må omfatte reservering af areal til offentlige institu­ tioner, udlæg af fremtidige parkarealer, etc., udarbejdes. Det specielle ved disse dispositionsplaner, som skulle danne bag­ grund for den samlede fornyelse af miljøet i de to bydele, er, at de skal være etapeplaner for områdernes forbedring. Der må arbejdes med foranstaltninger både på kort og på lang sigt, således at alle former for forbedring tages i betragtning, lige fra spartanske gårdomlægninger og bygningsistandsættelser til total­ rydninger. Hvis denne planlægningsopgave skal løses forsvar­ ligt - med passende hensyntagen til eksisterende værdier og ejer-interesser og således, at der opnås den størst mulige nytte­ virkning af de midler, der kan sættes ind fra det offentlige - må den blive temmelig omfattende. Nogle indledende under­ søgelser har vist, at forholdene er langt mere komplicerede og varierende fra karré til karré, end man i almindelighed regner med. Der er så at sige ikke to karréer, der vil kunne behandles efter helt samme mønster. Det foreslås herefter, at der for de to fornyelsesområder snarest sættes et undersøgelsesarbejde igang, som skulle sigte mod en kvalitetsvurdering , som kan være vejledende ved tilrettelægning af fornyelsesetaperne. Som det vigtigste mål for denne vurdering må stå en klassificering af de enkelte boligejendomme efter deres egnethed til med visse ombygninger at blive gjort brugbare for en periode (jfr. boligkommissionens generelle kvalitetsvurde­ ring) og en vurdering af de industrielle virksomheder, beret­ tigelsen af deres beliggenhed i kvarteret, deres bygningsmæssige og driftsmæssige kvalitet, deres gener i forhold til omgivelserne etc. Disse undersøgelser vil kræve et intimt samarbejde mellem stadsingeniørens direktorat og en række institutioner og myndig­ heder: boligkommissionen, sundhedskommissionen, direktora­ tet for fabriktilsynet m. fl. Den 22 . oktober 1949 nedsatte arbejds- og boligministeriet en kommission til revision af lovgivningen om boligtilsyn og sane­ ring. Resultaterne af dette arbejde kan blive afgørende bl. a. for, i hvilket omfang de forskellige saneringsmåder vil kunne bringes i anvendelse. .Det anførte undersøgelsesarbejde vil imidlertid blive nødvendigt under alle omstændigheder, hvis man over­ hovedet skal kunne tale om en planmæssig fornyelse af bro­ kvartererne. 93