KøbenhavnSkitseGeneralplan

Brokvarterernes to v ig tig s te fornyelsesområder Der kan næppe rejses diskussion om, hvor de byområder ligger, som kræver dette omfattende initiativ. Det er det indre Vesterbro og det indre Nørrebro, som er søgt afgrænset som fornyelsesområder på omstående planer. Et kvarter som Ryes- gadekvarteret er ikke medtaget her, selvom det rummer bebyg­ gelser, som er fuldt ud så ringe som den dårligste bebyggelse i de indkredsede områder, og som kan kræve indgreb ligeså hurtigt. Dette kvarter nyder imidlertid godt af sin ringe dybde og sin gode adgang til Fælledparken på den ene side og søerne på den anden, og dets fornyelsesproblemer kan bedre behandles isoleret end de kompakte brokvarterers (ill. side 85 ). Karakteristisk for de to fornyelsesområder er, at bebyggelsen overvejende er opført før 1889 , da en ny bygningslov skær­ pede kravene til gadebredder, beboelsesrum, trappeforhold, etc. Lejlighederne har kun undtagelsesvis badeinstallationer og w.c.-forholdene er ringe; der er ofte fælles w .c. på etagerne og undertiden kun gård-w. c. Områderne rummer de fleste af byens korridorhuse og dækker enklaverne med de særlig snævre og mørke gader (ill. side 18 ). Karréerne har gennemgående en ud­ nyttelsesgrad højere end det tilladte maksimum 2,0 og i mange karréer ligger udnyttelsesgraden over 2 , 5 . Et stort antal af de rene boligkarréer, d.v.s. karréer med mere end 8 0 % af etage­ arealet anvendt til beboelse, har en befolkningstæthed større end 1 000 pr. ha, og enkelte kommer endog op på omkring 1 400 . De lokale institutioner og parkarealer er yderst knebne i størrelse. T il belysning af den foreslåede afgrænsning af de to fornyelses­ områder, hvor miljøomdannelsen synes særlig påkrævet, har man på planerne på næste side foruden afgrænsningen vist dels den celdste bebyggelse, opført før x 875 » d-v.s. før kravene til lysafstande m. v. blev noget forbedret, og dels karréer med høj udnyttelsesgrad. Som kriterier for saneringsopgaven kan byg­ ningsalderen siges at give et vist udtryk for bygnings- og bolig­ kvaliteten, og udnyttelsesgraden at give udtryk for den byplan­ mæssige kvalitet (lysforhold, friarealer, etc.). Planerne viser, hvor problemerne i særlig grad samler sig inden for disse områder. Sam let fornyelsesplan før konkrete saneringsplaner I henhold til boligtilsynslovens § 24 er fremgangsmåden i dag den, at der som grundlag for en sanering inden for >>et, af en ellei flere ejendomme bestående, usundt eller brandfarligt omiade« skal udarbejdes en saneringsplan. Da en sådan plan er en kon­ kret detailplan for en aktuel sanering og må rumme en direkte stillingtagen til, hvilke bygninger der skal fjernes, hvilke der

89