KøbenhavnSkitseGeneralplan

gennemføres efter byggelovens reguleringsbestemmelser. M u ­ ligvis vil der også efter disse bestemmelser kunne inddrages særlig dårlige og mørke stuelejligheder til erstatning for gårdens skure (til cykler, barnevogne og visse arter fælleslokaler). I mange tilfælde vil der kunne opnås endog meget store for­ bedringer i forhold til den økonomiske indsats, forbedringer, der ikke behøver at forhale videregående indgreb. B ygn ing sud tynd ing I brokvartererne er de byplanmæssige mangler - navnlig manglen på lys og luft - mere fremtrædende end de bygnings­ mæssige, der vedrører husenes konstruktion, indretning og udstyr. Dette taler for, at der i almindelighed som en første etape af den egentlige sanering gennemføres en udtynding a f bebyg­ gelsen - altså alene nedrivning. Udtyndingsmetoden har bl. a. den fordel, at den udstrækker virkningen af en vis pengeindsats til større områder end en totalsanering. Meget ofte vil man ved at fjerne f. eks. 1/5 af bygningsmassen i en karré kunne opnå afgørende forbedringer både med hensyn til lysforhold og friarealer. Det vil sige, at man med udtyndingsmetoden kan gennemføre visse påtræn­ gende forbedringer i et flere gange så stort område som ved totalsanering. Endvidere foregriber den sædvanlige form for udtynding ikke den endelige fornyelse af kvartererne, idet den alene er en nedrivningsproces. Hvis man derimod falder for fristelsen til at bygge nyt på nogle af de ryddede arealer, skal disse nybyg­ ninger, som idag må placeres med hensyntagen til fortidens gadenet og bebyggelsesplacering, om en række år indgå i fremtidens større samlede bebyggelsesplaner for kvarteret. Fo r­ uden de komplikationer, man ville skabe for vore efterkommere ved et mere sporadisk nybyggeri i kvartererne, ville der frem­ komme visse øjeblikkelige ulemper. Det kunne rent praktisk blive vanskeligt at føje det nye ind mellem det gamle på en rimelig måde, specielt hvis der ikke alene var tale om nye huse, men også om en ny type beboerklientel. Fø rst når der bliver tale om totalrydning af større arealer, hvor nybyggeriet kan få et vist omfang, synes bebyggelse forsvarlig. Udtyndingen —der er det første radikale led i en forbedring af det bebyggelsesmæssige miljø - må naturligvis ikke gennem­ føres i en form, der giver indtryk af bydele undei langsom ned­ rivning. Den bør i hver karré føres frem til et trin, hvor der kan ske en vis færdiggørelse og istandsættelse bade af hele karréen og af de enkelte huse, som skal blive stående indtil videre. Istandsættelser og moderniseringer bør holdes inden for visse rammer for ikke at vanskeliggøre den endelige fornyelse.

G å rd ryd n in g : V esterbrokarré med 7 gårde, alle uegnede til legeplads. Enkeltskravering: 1 - 2 etager, krydsskravering: 3 etager og der­ over. M å l 1 :2 5 0 0 .

S D R . B O U L E V A R D

R ydning a f plankevæ rker og byg­ ninger i gårdene kan give karréens ca. 75 børn et stort opholdsareal.