KøbenhavnSkitseGeneralplan

Brokvarterernes fornyelse — hvilke metoder er t il rådighed? Man forestiller sig næppe fra nogen side, at de betydelige for­ nyelser, der er trang til i brokvartererne, vil komme af sig selv, at hele fornyelsesopgaven skulle kunne løses ved selvsanering - altså, uden noget initiativ fra det offentliges side. Den ret om­ fattende selvsanering, som har fundet sted i den centrale bydel, hænger sammen med de egentlige cityerhvervs fortrængning af beboelsen. I brokvartererne vil noget tilsvarende højst kunne gøre sig gældende langs gader som Yesterbrogade og Nørre- brogade, hvor der sker - og bør ske - en vis erhvervsudvikling. Udover en betydelig omdannelse langs disse gader og udover ombygninger og moderniseringer af visse beboelsesejendomme har de fornyelser, der hidtil er sket i brokvartererne, stort set indskrænket sig til enkelte arealer, som af en eller anden grund har henligget med en særlig dårlig, urentabel udnyttelse. Brokvarterernes fornyelse må i det væsentlige tænkes at ske ved indgreb eller i hvert fald ved initiativ fra det offentlige, idet det i dag må stå hen, i hvilket omfang der bliver mulighed for en mere positiv medvirken fra grundejernes side. Før man går nærmere ind på planlægningen af brokvarterernes fornyelse, skal man kort omtale de kategorier af indgreb, der navnlig kan blive tale om. Man ønsker her kun at konstatere de mere tekniske egenskaber ved de forskellige metoder-, at kon­ statere de muligheder de byder på i relation til opgaven: brokvarterernes fornyelse. Gårdomlægning Der findes i brokvartererne talrige karréer, som vel er fri for side- og baghuse, men hvor der alligevel savnes virkelige op­ holdsarealer, fordi karréernes indre er opfyldt af skure og opdelt af plankeværker. Ifølge byggelovens § 50 kan bygningskom­ missionen i sådanne tilfælde træffe bestemmelse om, at ejerne på egen bekostning skal gennemføre gårdomlægninger. Disse omlægninger har fundet sted i en række tilfælde og finder stadig sted. Da den maksimale ydelse fra ejerne er fastlagt i loven som en vis del af årslejen, der jo i mange år har ligget fast, mens udgifterne til disse arbejder er steget med pris­ niveauet, er de resultater, man i dag kan nå, væsentligt mindre omfattende end på det tidspunkt, da loven blev vedtaget. Fra kommunens side søger man ved forskudsydelser etc. at støtte dette arbejde. I praksis omfatter omlægningerne imidlertid kun plankeværker, gårdbelægninger m .v., men kun undtagelsesvis de i loven omtalte cykelskure og andre smabygninger. Videregående gårdrydninger , hvorved der også fjernes murede bygninger som værksteder og lignende i 1 eller 2 etager, kan 79