KøbenhavnSkitseGeneralplan

Det normale forløb er, at et nyt kvarter fortrinsvis tages i besiddelse af nygifte. Dette medfører, at nye boligbebyggelser gennem en periode præges af børn i samme aldersklasser. I ældre kvarterer nærmer aldersfordelingen sig byens gennem­ snit. Sammenligner man brokvartererne med ældre yderkvar­ terer som befolkningsmæssigt er faldet til ro, ses procenten af børn - ikke de absolutte tal - at være mindre i de indre kvarterer end i yderområderne. Familier med børn foretrækker - hvis de overkommer det økonomisk - de bedre lejligheder i frie omgivelser for de umoderne i kvarterer med ringe op­ holdsarealer. Barnløse og ugifte lægger mere vægt på at bo nær bycentrets arbejdssteder og adspredelser. Christianshavn og Island s Brygge Christianshavn hører rent historisk sammen med den gamle bykærne, men funktionelt - med sit præg af boligkvarter uden nævneværdig citydannelse og klart adskilt fra det øvrige centrale område ved havneløbet - har det meget tilfælles med brokvar­ tererne. Det bør ligesom de indre brokvarterer bibeholdes og til en vis grad rendyrkes som boligområde. Med den særlige bebyggelseskarakter, med kanalerne og voldterrænet kan det blive et værdifuldt og særpræget boligkvarter. Skønt en del af bebyggelsen stammer fra samme tid som Bor­ gergadekvarteret, synes en totalsanering af hele karréer ikke at være aktuel. Ved en nærmere gennemgang af boligkommis­ sionens kvalitetsvurderinger (årsberetning 1951 ) kommer man til det resultat, at en udhuling af karréer og istandsættelse eller fornyelse af de enkelte forhuse og nogle af sidehusene stort set forekommer mest realistisk. Derved bibeholder man bebyggel­ sens proportioner og de fredede husrækker, og de anselige kirkebygninger vil kunne fortsætte deres eksistens i et harmo­ nisk miljø. De store fabrikker, sukkerraffinaderiet og Burmeister & Wains motorfabrik, virker som fremmedelementer i kvarteret. Histo­ risk betragtet er deres tilstedeværelse særdeles forklarlig, men i det nuværende Christianshavn og iøvrigt i København som helhed kan de trods deres tilknytning til havnen ikke anses for helt hensigtsmæssigt placeret. En yderligere industriel udbygning er lidet ønskelig i denne bydel, og skulle der med tiden blive tale om at udflytte de store virksomheder, bør man vel søge at lette en sadan flytning. E t fastere tilknytnings­ forhold til bydelen har de store pakhuse og lignende havne­ betingede virksomheder. Islands Brygge-kvarteret - der stammer fra tiden umiddelbart efter århundredskiftet, er også et samfund med en vis selv­ stændig karakter. Kvarterets kærne er ren boligbebyggelse og 71